Bukkene 2017.

Endelig var det den tid på året igen, som jeg holder så meget af. Det er nu man ser reviret fra en anden vinkel, alle dyrene har travlt med at yngle om så det er rådyr. ræve. harer det er nu det sker. Bukke jagten stod for døren og der var allerede brugt utallige timer på reviret, med at kigge bukke ud. Var han der mon endnu den store gamle buk ,som vi prøvede at give et år mere, var der mon kommet nye til ? det er altid spændende 🙂 Den gamle buk ? jo han var der skam stadig, jeg så ham en tidlig morgen i starten af maj, hvor han kom ud og fejede lige så overlegent på en lille birk og gik og nød solen. Der var ingen tvivl om at han nu var revirbukken, han frygtede intet!! Der gik flere lovende bukke og hurtigt fik jeg besluttet mig for hvilke vi ville prøve at pille ud i år. Den første jeg ville gå efter var en fin symmetrisk seksender, som ikke var blevet væsentligt større end han var sidste år, dog havde han fået noget mere fylde på stængerne. Området hvor han gik er faktisk et skel op mod den ene nabo, hvor de også har en fin afskydningspolitik, på vores side af skellet er der en 500m lang jordvold som er groet til i små træer og buske, faktisk var det for enden af volden at lillebror Mike skød sin fine buk sidste år. Endelig blev det d 16 maj og slaget skulle stå, desværre var det en våd og meget blæsende 16 maj og dyrene var nærmest inaktive, så der skete ikke det store her. De næste par dage så jeg jævntlig bukken dog uden at kunne komme til et skud. D 20 maj om morgenen var det endelig tørvejr og helt stille og jeg besluttede mig for at nu skulle det være, jeg kom på plads uden de store problemer og der gik da heller ikke længe før jeg kunne se, at et lille birketræ fik nogen klø henne på volden. Jeg gjorde mig klar og ventede på at han skulle træde frem, det gjorde han så men det var bare ikke ham jeg var efter, det var en lille fin ulige seksender i ørehøjde, som vist ikke helt var klar over at han stod midt i reviret hos seksenderen, men det fandt han hurtigt ud af ,da den pludselig kom farende forbi mig og lige hen i hovedet på ham. Der blev han jagtet godt og grundigt afsted og heldig som jeg var kom seksenderen gående retur lige ind på volden ca 85 m fra mig med siden til. Bukken stoppede og kiggede lidt efter den lille buk, om han nu var jaget ordentligt væk og imens fik jeg lusket riflen op og fundet bladet i kikkertsigtet. Kuglen sad umiddelbart rigtigt godt og benene klappede sammen under bukken i skuddet og han gik lige ned. Færdigt arbejde. Da jeg havde skudt kom der en rudel dåvildt løbende lige forbi mig bagfra, de havde gået i rapsen bag mig og var nu blevet skræmt af skuddet, de løb lige hen til hvor bukken lå og så blev der altså noget panik derhenne og dådyrene sprang i alle retninger, det så lidt vildt ud 🙂 Jeg var self lidt spændt på at se ham og efter en 10 min tid gik jeg hen og ville se ham. Han var pist væk 🙁 🙁 der lå lidt sweis men ingen buk. Jeg forstod det ikke alt så helt perfekt ud , men bukken var ikke at se nogen steder. Jeg gik tilbage til bilen og ringede til min gode ven Lars Knudsen som er en af vores lokale dygtige sweishundeførere, Lars tog tlf og vi snakkede lige kort om situationen og Lars sagde at der lige gik en times tid og så ville han være der. Imens gik jeg og grublede lidt over det hændte men som sagt så alt jo perfekt ud så jeg var noget spændt på hvor galt det var. Lars kom og sammen gik vi ned mod anskudsstedet, da vi manglede ca 20 m i at nå frem trak hunden pludselig an og tog stand ude på vejen med blikket stift rettet mod det levende hegn. Lars bad mig gøre mig klar med riflen da han var 200% sikker på at bukken var lige inde i skellet.Det var virkelig spændende . Han slap hunden og den gik hurtigt frem over volden og fik fat om halsen på bukken som lå lige på den anden side. Bukken var nu godt nok stendød og havde været det lige siden jeg skød den, det må simpelthen være den rudel dåvildt der har trykket den tilbage i skellet. En super situation og dejligt at få bekræftet at alt var ok og rigtig flot arbejde af Lars og hund. Tak for det 🙂

Lars med hund og buk.

Lillebror Mike havde set en god gammel buk på et af vores andre stykker og gik meget målrettet efter denne buk. Jeg ved ikke præcist hvor lang tid han brugte på den men vi var henne omkring d 22-23 maj da han endelig stolt ringede og fortalte at nu var bukken leveret. Det var en flot gammel buk som vi godt vidste gik der sidste år, men sjovt nok havde vi ikke set ham i år før Mike så ham en sen aftenstund. Mike nedlagde veto på at dette var “hans” buk hvilket jo også var helt rimeligt da det jo var ham selv der havde observeret den. Det havde været en spændende jagt med en god lang purch så han var lykkelig da det lykkedes og det er da også en absolut fin afskudsbar buk han har fået der.

Mike´s fine buk.

For mit vedkommende gjaldt det nu den store buk som jeg må indrømme at jeg havde fantaseret om siden jeg så ham den morgen i maj. Jeg havde set ham dagligt og kendte næsten alle hans ruter og vaner , så jeg mente selv at det ville blive en nem jagt . Men der blev jeg noget klogere 🙂 som det ofte sker med de store bukke går de pludselig under jorden og er pist væk. Det var lige nøjagtigt hvad han gjorde og jeg måtte afsted mange morgener og mange aftener før han igen dukkede op, det var lidt ved en tilfældighed jeg opdagede hvor han var rykket hen. Jeg var en aftenstund gået ned ved et af vores andehuller og kigge da jeg havde set en mosehornugle et par gange som stod og musede og det ville jeg prøve at tage lidt billeder af,mens jeg stod der med kamera i hånden og riffelen på skulderen, kom bukken såmænd spankulerende ud lige ved siden af mig. I ren iver over at få riflen af skulderen fik jeg self stødt bukken og væk var han , uden jeg fik taget hverken billeder af ham eller skudt ham , men nu vidste jeg så tilgengæld hvor han var gået hen. Næste morgen var jeg på plads og sørme om ikke “kongen” kom ud og gik ret op mod mig, da han var ca 60 m ude stoppede han og begyndte at esse og hygge lidt i solen. Da han efter en 5 min tid endelig stod perfekt var det ingen sag at sætte en god kugle i ham og han forendte lige midt i sit revir.

Den gamle Buk.

Således sluttede sæsonen for os da vi godt nok havde et par store bukke mere gående, men blev enige om at de nok ikke bliver mindre af at få et år mere 🙂 knæk og bræk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.