Klintecup.

Jeg har de sidste par år gået og overvejet at melde os til klintecuppen, men det er kun blevet ved tanken indtil i år . Undskyldningerne har været mange bla. at så har man et fast tidspunkt at skulle være i havn på osv. osv. og det ville ikke være så fedt, hvis man nu lå og havde et godt fiskeri og så skulle droppe det for at haste i havn. Sidste år tog jeg beslutningen om at nu skulle det være, så jeg prøvede at melde os til . Den gik imidlertidigt ikke da der skulle være en person over 12 år i båden foruden mig, pga sikkerheden og da Ida kun var 11 gik den altså ikke. Nu i år var hun jo så gammel nok og da jeg spurgte de to “møgunger” om de ville med kom svaret promte fra dem begge, at selvfølgelig skulle vi da med 🙂 Jeg fik klaret tilmeldingen og betalt osv, så alt det praktiske var på plads. De sidste feriedage blev lagt til de tre dage op til påsken, hvor klintecuppen jo løber af stablen, så var der mulighed for at få lidt ekstra fiskedage til at finde laksene inden konkurrencen. Jo nærmere vi kom på påsken kunne jeg godt se på vejrudsigterne at det nok ikke just blev det bedste vejr til laksefiskeri, da de lovede kraftig blæst stort set hele påsken samt dagene op til. Vi valgte dog at køre til klintholm og sætte båden i vandet allerede om onsdagen, så alt var klart bare for tilfældes skyld. Vi har før set hvordan de ændrer vejrudsigten markant, så man havde da lov til at håbe på ændringer i vejret. Det gode ved at vejret var dårligt er jo, at der så er meget tid til at hygge med ungerne 🙂 Den første aften hyggede vi med at lave flæskesteg sandwiches på cobb grillen det var et kæmpe hit !! 🙂

Vi sov lidt længe, da vi var kommet lidt sent i seng om aftenen og da vi jo ikke som sådan skulle noget og det bestemt IKKE var fiskevejr, kunne vi jo bare ligge og gasse lidt, Varmeblæseren kørte på max og vi frøs bestemt heller ikke 🙂 vi stod dog op og gik over og fik et dejligt varmt bad og derefter op efter lidt morgenmad hos købmanden.Det er den ubetingede bedste købmand jeg kender til, man kan både købe friskbagt morgenbrød nylavet kaffe og så har han et kæmpe udvalg af trolling grej !! lige en butik efter min smag 🙂 Da vi kom tilbage til båden var det lige før at Mads`s verden var ved at bryde sammen, han opdagede til sin store skræk at han i sin iver efter at komme afsted, havde glemt sin IPAD !!! he he men heldigvis er han jo så kreativ ,at vi da bare fik lavet en ny agnspand og krabberne måtte også holde for 🙂

vejret ville stadig ikke rigtig arte sig og det var fortsat meget blæsende.

Vi gik en tur op i Møn trollings lokaler, hvor man også skulle skrive sig ind, så det fik vi også lige klaret. Vi fik også snakket med en masse forskellige mennesker deriblandt vores gode venner fra team sneppe ,som igen havde taget turen fra sønderjylland og til Klintholm for at deltage i Klintecuppen. Da vi var inde og melde vores ankomst fik vi bla en pose med lidt forskellige lækkerier i form af lidt nye blink som var sponsoreret af bla Rhino. Tak for dem 🙂

Da vi var tilbage i båden fik vi os en dejlig overraskelse, da Lone var kommet et smut op og se til os. ( hun kunne ikke undvære os alligevel 🙂 he he ) så hele familien var samlet til lidt hyggelig aftensmad i båden.

Uret ringede kl 05,00 der var skippermøde kl 05,30 hvor vi fik at vide at dagens fiskeri var aflyst, da det stadig stormede en hel del. Klog beslutning 🙂 vi fik at vide at mødetid var kl 05,30 igen imorgen. Vi havde en rigtig hyggelig dag hvor vi fik set det meste af klintholm havn og igen snakket med en masse mennesker. Bla kom Jesper fra Team Thiller ,en af vores gode gamle venner og han var så heldig, at få en plads lige bag ved os. Så der var dømt hygge og fællesspisning 🙂

Uret ringede kl 05,00. Der var skippermøde kl 05,30 hvor man klogt nok valgte at droppe starten og udskyde det til næste dag, man kunne nok godt have været ude nogle timer men med tiltagende vind og en vejrudsigt som lovede en smule opklaring til dagen efter var det helt klart den bedste beslutning. Hatten af for arrangørerne at de tog denne (i min verden kloge) beslutning. Heldigvis havde Lone husket ipad´n og vi kunne sidde og se lidt film og ellers bare hygge os. Mens vi sad og så lidt film blev der pludselig banket på styrerhuset og uden for i blæsten ,stod en mand med et kamera og en notesblok. Han præsenterede sig som Jan Kreutz og kom fra smaabaadsnyt, han havde mødt Mads ovre ved toiletterne og Mads havde fortalt side op og side ned, om alle de fisk han havde fanget og også om dem han skulle fange 🙂 det ville de gerne lave en lille artikkel om så han blev selvfølgelig lukket indenfor og vi havde en rigtig hyggelig snak med Jan, som viste sig at være en rigtig hyggelig fyr. Det blev til en rigtig fin artikkel om vores lille team som kom til at hedde : Når fiskeri er i blodet..


aften billede inden vi gik i seng.


samme sted næste morgen. Det viser lidt om hvor hurtigt de vejrskift kan komme.

Skippermøde kl 05,30 idag blev vi sluppet løs !!! Der var afgang fra havnen kl 06,00 og alle skulle være i havn igen kl 17,00. Der skulle stå en del gammel sø ved klinten som skulle ligge sig i løbet af dagen. Det var ikke løgn, da vi nåede klinten var der nogle store irriterende dønninger og farten blev sat til en 8-10 kn. kursen 90 grader og så ellers bare autopiloten på og derud ad i en halvanden times tid , da vi kunne skimte møllerne blev alle stængerne sat og vi trollede stille det sidste stykke op mod møllerne. Det var ikke nemme betingelser da dønninger stadig havde noget størrelse.

Ida blev desværre noget søsyg af de store dønninger, men nægtede at give op på trods af, at man tydeligt kunne se hvor ramt hun var. Hun er sgu noget sejere end de fleste mandfolk.

Til sidst havde jeg helt dårlig samvittighed over at hun bare lå der og sov og havde det rigtigt skidt, så jeg tænkte at noget skulle ske, jeg havde været hos købmanden om morgenen og købt et nybagt franskbrød og et stort glas Nutella, så jeg smurte hurtigt nogle madder til Ida og Mads og halvvejs tvang lidt mad i hende sammen med lidt cola og vupti en halv times tid efter var hun frisk igen. Gudskelov 🙂 Mads der imod hyggede sig bare og nød det efterhånden gode vejr.

mens vi sad og hyggede os, kunne vi pludselig høre den befriende lyd af en knarre der kørte på fuld skrald. ENDELIG var der laks på, jeg sprang op og fik fat i stangen og i samme øjeblik tog laksen et ordentligt udløb og linen blev slap. WHAT !!! så tæt på og så alligevel ikke. Vi svingede stille rundt i en blød bue og ville en tur tilbage henover, hvor laksen havde bidt på ,da de ofte står i det samme område.Da vi svingede rundt kom Thiller sejlende på siden af os og hilste på, de havde ikke mærket noget endnu og mens jeg var igang med at berette om vores lige mistede laks gik vores den ene sideplaner for fuld skrald, jeg måtte sige til Thiller at jeg vendte tilbage senere da vi skulle fighte laks nu 🙂 10 sek senere en knækket line en mistet sideplaner og en masse bandeord 🙁 Kaldte op igen til Thiller som også lige havde haft et hurtigt riv, men også den stod af med det samme. Gad vist hvad der var galt ??? besluttede mig for at trolle ned mod et af Kristian fra Team Emilies punkter som ofte har kastet en fisk eller to af sig, det kunne jo være…. Klokken var efterhånden også ved at være mange og vi skulle så småt til at pakke sammen, da den ene sideplaner igen bliver udløst, jeg kaldte på Mads og spurgte om ikke det var ham der skulle fighte laksen, som jeg på dette tidspunkt havde vurderet til en 4-5 kg da den opførte sig meget eksemplarisk og ikke gjorde det store væsen af sig. Det blev der så lavet om på da den kom ind til båden, der var det så pludselig en fisk på en god meters penge, som lige tog et udløb på 170 fod og nærmest fik Mads til at miste balancen, den var fuldstændig vild den gik fra bare at svømme med til at gå total bersærk og Mads fik en forrygende fight, men desværre skete der det samme som med de foregående efter 15-20 minutters fight valgte den at hoppe af. Mads var helt knust over at miste den og gik stille ind og lagde sig og sundede sig lidt 🙁 det var dæleme også surt. Vi fik rigget af og sat kursen mod havnen, hvor Lone og svigerfar Blik ventede på os. De havde taget noget sammenkogt ret med og efter vi havde været oppe og se præmieoverrækkelsen gik vi tilbage i båden og spiste sammen inden turen gik hjemad. Super hyggeligt arrangement på trods af vejret. Vi er helt sikkert klar igen næste år. Knæk og bræk.

2 thoughts on “Klintecup.

  1. Fed beretning 🙂 Så synd at I ikke blev belønnet med et par fine fiske for alt det I havde stået igennem. Det kunne jeg godt have undt jer. Seje unger og en rigtig dejlig fiskefamilie 🙂

    • Tak skal du have 🙂 ja vi havde godt nok håbet at det var lykkedes at få noget i kassen men sådan skulle det altså ikke være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *