2016 skudt igang.

Ja så blev det den første jagtdag i 2016 og den stod på dådyr jagt. vejret var helt i top her den 1 Januar vindstille og med en smule dagsfrost, de helt optimale forhold til dåvildt. Hovedet var en smule tungt og kroppen protesterede lidt da jeg trak tøjet på og gjorde mig klar til dagens jagt . Vi var landet hjemme kl 0300 efter en hyggelig nytårs aften, hos svigerforældrene. Uret var sat til kl 10.00 da jeg ikke regnede med at være helt frisk lige fra kvisten 🙂 mens kaffen lige løb igennem maskinen, stod jeg og kiggede ud over markerne, som også er en del af reviret, og søreme om ikke dådyrene flintrede rundt derude. Det tegnede godt og hovedet syntes allerede at være blevet en smule lettere. Kaffen og morgenbrødet blev hurtigt fortæret, og afsted gik det. Planen var at jeg ville se om ikke jeg kunne skyde et par kalve eller et par smaldyr, men det skulle vise sig at blive noget meget større end det 🙂 Jeg valgte at køre en tur op i land istedet for i skoven, da det så ud til at de var ude at rende idag. Det var et klogt valg for på den ene mark vi har, stod en lille rudel på 15 dåer og kalve. Oplagt situation, så bilen blev smidt ind til siden og jeg gjorde mig klar til en længere purch. Men inden jeg kom så langt kom der pludselig skred i det hele, rudlen var sat igang på marken og kom nu ret ned på hvor jeg stod, jeg gjorde mig klar med skydestok osv. Udså mig et sted hvor der var kuglefang og måske mulighed for at stoppe dem, og så var det egentlig bare at vente og håbe på, at de ville lege med på den plan. Det ville de så ikke !!! 🙂 de valgte at stoppe det eneste sted jeg ikke kunne skyde og klumpe sammen (som de nu gør) da jeg stod og overvejede hvad jeg skulle gøre, kunne jeg ud af øjenkrogen se at der kom flere dyr nu. De var dog noget større og nå ja så havde de nogle ordentlige gevirer. 3 store hjorte på vej lige ned til mig 🙂 de fik sat gang i rudlen af dåer og kalve igen og jeg gjorde mig klar til at udpege og skyde en kalv men desværre blev de ved med at klumpe og gav mig ikke nogen brugbar chance for skud. Da jeg kigger op fra riflen ser jeg at den største af hjortene er standset og står og kigger på mig med siden til, 130 m ude. Drejer riflen, finder bladet i sigtekikkerten. Trækker vejret dybt og puster halvt ud, korset ligger lige på bladet og jeg trykker af !! i kikkerten ser jeg hvordan kuglen slår ind lidt højt på bladet og at benene forsvinder under ham. Død på stedet og opdagede aldrig hvad der ramte ham. Det er sådan det skal være 🙂 dåerne og kalvene stak mod skoven og de to andre hjorte stod bare og gloede. Jeg kunne nemt have skudt en mere, men syntes ikke der var nogen grund til dette. Jeg var ovenud tilfreds med ham der nu var gået til de evige jagtmarker. Dejlig start på det nye år. 🙂

 

fuld

DM i fladfisk 2015.

Så blev det endelig tid til DM i fladfisk. Det er simpelthen årets højdepunkt. Selv om vi i år manglede en hel del af vores følgesvende. Team Big Bandit har solgt skibet og Team Emilie var forhindret, da en større fødselsdag står for døren (skipperen bliver 40 år) 🙂 glæder os til festen 😉 .

vi valgte først at køre lørdag morgen i år da vi lige skulle se vejret lidt an pga Lones dårlige nakke, hun kan jo af gode grunde ikke sådan lige springe rundt eller ligge og bumpe rundt i en båd hele natten som os andre. Med en vejrudsigt der sagde blæsevejr, blev det til at børnene og jeg kørte selv og så ville Lone støde til os om eftermiddagen når vi var i havn igen. På trods af at vi først landede i Onsevig kl 6.34 gik det mere end nemt med at sætte båden i vandet, så det var en ren formsag. folk var flinke og søde og der var både p.plads til bil og trailer. Der er styr på sagerne 🙂 vi valgte at se starten inde fra molen sammen med en del andre ,der havde fået samme ide, det er skægt nok når man ligger derude og starten går, men omvendt så bumper det en hel del og når nu jeg var selv med ungerne, valgte vi altså at se det fra land istedet.

dm1

Så er vi KLAR. 🙂

vi valgte at sejle til Tranekær og starte med at fiske efter pighvar. Det var ikke nemt fiskeri vi drev lige til den gode side, men der kom dog fisk ombord. Desværre ingen pighvar men Mads fangede en pæn rødspætte og Ida og jeg fik nogle mindre isinger, mens vi lå og drøftede om vi skulle sejle til Lolland siden og fange skrubber eller blive og prøve mere efter pighvar, kom der sgu en lille to personers gummibåd med en 4 hk motor sejlende lige forbi os og begyndte at fiske længere henne 🙂 det havde vi ikke lige set komme, men ok alt er jo relativt. Vi besluttede os for at sejle tilbage og fiske skrubber , vi havde alligevel spildt 3 timer på de pighvar så nu skulle der ske noget . Turen tilbage var godt nok streng. Vinden var tiltaget en hel del og søen havde virkelig rejst sig og med S/Ø vind er det altså lige i snotten hjem fra Tranekær , men det gik og ungerne beviste endnu engang at de altså er nogle små seje søfolk 😉 tilbage på vores kendte pladser gik det nu noget bedre og fiskene strømmede op i båden. Desværre manglede de noget størrelse, men vi fik da fanget nogle pæne fisk som kunne indvejes. Da kl blev henad 16 valgte vi at stikke snuden ind i havn og finde os en plads til natten, vi var heldige og fik faktisk vores stamplads . Hurtigt ind og få vejet vores fisk ind og vi blev hurtigt klar over at vi nok ikke lå lige på første pladsen 🙂 der var fanget rigtig mange pæne og store fisk. Vi fik startet grillen op og smidt nogle dejlige bøffer på, det var bare skønt med noget god mad oven på sådan en hel dags fiskeri og rigtig hyggeligt at sidde blandt alle de andre og høre røverhistorier 🙂 søndag morgen var det bare rigtig møgvejr det stod ned i stænger og det var bare øv, Ida var blevet dårlig om natten og havde kastet op så hun ville ikke med på vandet i dag , det var fuldt forståeligt så Mads og jeg tog selv ud for fiske skulle vi 🙂

dm2

Det var en noget våd fornøjelse men stadig en fornøjelse . Fisk fangede vi faktisk også og inden vi fik set os om var det tid til at finde havnen igen. Tilbage i havnen mødtes vi med Lone og Ida og Ulla som også var blevet i land idag, da den hårde tur hjem igår også havde sat sine spor hos Ulla. Vi gik en tur op i teltet hvor vi fik en moleøl og vand og en pølse til at få varmen på inden der var præmie overrækkelse og kåring af vinderen. De startede med juniorerne og dem var der 8 af og der var præmie til alle så det var fint. Ida blev nr 7 og Mads blev nr 6 så han fik en ordentlig debut til DM og har proklameret at han er med igen næste år, dog som vinder næste år 😉

dm3dm4

Traditionen tro blev vi i havnen en nat mere. Hvor vi fik besøg af Jimi og Heidi Magne og Sonny som blev og grillede og hyggede med os. Rigtig hyggeligt 🙂 Lone kørte hjem og sove og ungerne og jeg hoppede i båden og faldt hurtigt i søvn, godt brugte. Uret ringede kl 7.30 og jeg var lige ude og kigge på vejret, men da det stadig blæste, hoppede jeg hurtigt tilbage i kabinen og nappede en time mere på skjoldet 🙂 vi ville have været ude og fiske idag også men det var nu også meget hyggeligt, bare at dulre rundt nede på havnen og se de sidste både blive taget op og køre afsted.

klister1

Sidste båd i vandet.

Stor tak til Onsevig havn og alle de frivillige som gør det muligt at afholde sådan et gennemført arrangement. Det er vi glade for og vi ses helt sikkert i 2016. knæk og bræk.

 

Premieredag og Då hjort. 3-9-15.

Må indrømme at sæsonen er ret ny endnu, men hold da op hvor er alting anderledes i år . I forhold til tidligere år. I år havde min gode ven Martin og min lillebror Sofus lokket mig med på strandjagt d . 1-9-15 og det er snart nogle år siden jeg sidst slog mine folder derude , så forventningerne var høje. Vi tog afsted mandag aften og skulle sove i prammene om natten , så vi var klar tirsdag morgen. Vel ankommet til øen blev der lavet lejr i bedste nak og æd stil 🙂 grillen blev tændt og rådyr grillere og rådyr steaks blev smidt på. Det var kamp lækkert og skide hyggeligt bare at sidde og kigge ud over vandet samtidig med at man spiste og hyggede.

 

strand1strand2

Campen 🙂

efter en dejlig nat i prammen fyldt med myg og tanglopper og andet utøj begyndte det at nærme sig skydetid. Syntes dog jeg var lidt brugt så lå lige og snuede lidt ekstra alt imens Logo lige vimsede rundt og hyggede sig. da han 5 min efter kom tilbage og hoppede i prammen, kunne jeg konstanterer at han havde ædt hele hvidløgs smørret på hans dejlige ånde 🙂 nå men så kunne man ligeså godt stå op og få lagt lokkere ud . Det blev den tammeste første morgen jeg nogensinde har oplevet der var stort set ikke en and at se nogen steder og gæssene havde kigget i kalenderen , så de fløj helt oppe i skyerne. Det endte med at jeg ikke fik løsnet et skud denne morgen, men så har jeg da prøvet det også. Martin fik en grågås og Sofus 2 krikænder. Om aftenen tog jeg med min anden bror Mike på hjortejagt hvor vi dog ikke så nogen denne aften. Mike blev hos os og sov da vi skulle ud igen om morgenen , så vi endte op med at spise nogle røde bøffer drikke noget god rødvin og hygge om aftenen. Afsted igen kl 06.00 og hurtigt på plads Nu skulle det være, havde siddet i ca 20 min da der kommer to pæne hjorte ud af skoven og sætter kursen op mod Mike . Desværre for ham er det to store stanghjorte som vi netop har fredet i Hjortelauget d 25-8-15 så dem måtte han pænt lade gå 🙂 der udover så vi omkring 20 dåer og kalve men ingen spids eller store hjorte som må skydes. D 3-9-15 om morgenen gav jeg den lige en chance mere på hjortene. Mike var arbejdsramt så jeg tog selv afsted , da  jeg ankom kunne jeg allerede se masser af dåvildt på stykket, så en god purch startede. Det er altid spændende at purche på dåvildt, de er nogle værdige modstandere da de er meget årvågne, specielt nu hvor kalvene ikke er store endnu. Kiggede i håndkikkerten og kunne se op til flere hjorte også en rigtig stor en. Som jeg dog hurtigt mistede interessen for, da venstre skovl var markant mindre end højre. Jeg fik purchet mig ned i en god position og nu var det kun et spørgsmål om at en af spidshjortene stillede sig med siden til. Alt var ok kuglefang osv efter ca 5 min drejede en af dem stille og roligt siden til og det var en smal sag at sætte en god kugle i den. Den trippede lige lidt rundt og forendte så på stedet. Årets første hjort var en realitet, og iøvrigt min hjort nr 107. 🙂

 

hjort2hjort3

 

 

Multetur 10-8-15.

Havde været med Mads i skole. Første skoledag hold op det går stærkt nu og vejret var helt perfekt. Sad og overvejede hvad man kunne lave af spændende ting. Da jeg fik ideen. MULTER nu skulle det være 🙂 har i noget tid holdt øje med en plads , hvor jeg ofte har set multer og bare ikke har været så heldig at få ram på nogen. Lillebror Sofus havde været en tur nede forbi igår og havde været heldig at få to stks. Tillykke med dem selvom det jo er “min” plads He He.

 

multe2

 

Nå men hurtigt hjem fra skolen og hente mit udstyr, aftalte med Lone at hende og børnene kunne kigge forbi selvom der er et stykke at køre. Og så ellers afsted spændt som et lille barn juleaften 🙂 vel ankommet smuttede jeg lige ned og kiggede på vandet, inden jeg kæmpede dragt osv på, der er ikke noget værrere end at tage alt udstyret på , for blot at konstantere at sigten er for dårlig og du ikke kan komme ud. Sigten var ikke god, men heller ikke dårligere end at jeg vovede pelsen. Vandet var skønt og jeg startede jagten på multen langs med et sten gærde. Efter små 900m havde jeg ikke set andet end vandmænd og var blevet pænt kold og irriteret, så valgte at vende om og svømme tilbage igen. Pludselig kunne jeg fornemme stemmer og kiggede op. Der stod Mads og Ida og smilede over hele femøren og var så spændte på at se multen. Hmmm tja så kunne jeg jo ikke rigtigt give op lige nu, og valgte at svømme et godt stykke op af kysten til nogle kæmpe store sten, som er helt belagt med den grønne “salat” som multerne spiser. Det var en god ide 🙂 inden jeg så mig om havde jeg skudt forbi et par gange og multerne ræsede omkring mig, der skulle ny taktik til og ikke alle de feber skud . Dyb indånding og så ned på bunden snige mig frem og så se hvad der er. En pæn multe kom svømmende hen imod mit skjulested og jeg fik langsomt peget harpunen i den rigtige retning. Swag og multen var ramt lige gennem hovedet. Det var stort, min første multe 🙂 en “lille” sag på 2,4 kg. Turen var reddet.

 

multemulte1

 

Fladfisk/Makrel tur d 9-8-15.

Havde fået tudet ørerne fulde af begge unger, om hvor uretfærdigt det havde været, at de ikke var med på sidste tur. Hvor vi fangede de mange makreller det var tæt på der opstod mytteri 🙂 så på trods af at det var første skoledag for dem begge, om mandagen og at de gerne skulle være friske. Forbarmede jeg mig over dem og fik rigget båden til. En hurtig opringning til Martin fra team cannabis og Bjarne fra team blik  og så var de begge klar på en tur. Martin havde ungerne Jessica og Daniel med og Bjarne tog den alene idag (passede fint , så havde jeg kørelejlighed til en af ungerne) Jeg fik fat i Erik fra m/s Hanne og en aftale om orm på kajen kom i hus. Altid super betjening fra Eriks side. Bådene i vandet og afsted i næsten havblik 🙂 fremme på pladsen kunne vi godt se at vores fantastiske makreltur sidst, havde sat sine spor. Ikke mindre end 11 både lå og fiskede efter makreller og der var ikke sådan rigtig plads til os, så vi valgte at gå lidt mere syd på til en lille knold, hvor vi tidligere har haft godt fiskeri. Idag var ingen undtagelse der var virkelig mange rigtig pæne skrubber og ungerne hyggede sig virkelig, vi havde lagt os således at ungerne kunne snakke og fjolle på tværs af bådene og de voksne kunne snakke og hygge. Helt perfekt.

                                                                    

 

 

 

idamads1

Hygge !!!

Efter noget tid kunne vi se at en del af bådene sejlede fra pladsen. Så enten havde de fanget mange eller ingen. Vi valgte at sejle op til den plet jeg havde markeret sidst. Et blink med forfang blev sendt mod bunden det hele begyndte at sitre og bum. 3 makreller sad på forfanget. Det startede jo rigtig godt og forventningerne blev lige skruet op under skyerne 🙂 desværre var det nok bare held for der gik faktisk næsten en time før næste makrel valgte at bide på. Tilgengæld var størrelsen rigtig god lige omkring 700-800 gr. Vi fik en enkelt makrel mere og jeg kunne godt høre på ungerne at det var ved at være tid til at sejle hjem.

 

makrel2makrel3

Da vi kom på havnen fandt ungerne ders krabbe fiskestænger frem , som er blevet til standard udstyr i båden, og fik sat en reje på som madding, så de fiskede krabber, alt imens vi fik taget bådene op og rigget af. En kanon hyggelig dag i godt selskab.