Godt Nytår !!

2016 har været et lidt turbulent år. Der har været mange udfordringer og ting som skulle gøres, ting som skulle gå op i en højere enhed . Men det har også været et fantastisk år, hvor vi jo langt om længe fik opgraderet til drømme båden 🙂 nu skal den bare rigges op til alle de nye “eventyr” som 2017 forhåbentligt byder på.

På jagt siden er det gået over alt forventning, vi har startet op et nyt sted og der har været meget stress og arbejde for at få tingene til at gå op , men også her er det lykkedes til fulde og vi har bevist hvad vi kan 😉 resultaterne taler for sig selv og der er vist ingen tvivl om at det er det rigtige vi har satset på.

Vi ønsker alle vores hjælpere,familie samt gode venner og alle der har fulgt os i 2016 et godt og lykkebringende nytår. Vi håber også at i vil følge vores små eventyr i 2017.

Knæk og Bræk og godt nytår
ønskes i af Team lille my.

Team navn på båden.

Så kom der endelig team navn på båden 🙂
igen er det Multi reklame i Rødby som har lavet og påsat de nye klistermærker på båden. Så nu kan folk kende os igen.
Kan varmt anbefale Multi reklame i Rødby. hvis i skal have lavet klistermærker til båden ,eller have tryk og trykket jeres nye team trøjer så ring til Jørgen eller Birthe på 54602108 de giver en super service 🙂

w1w2w3w4w5w6w7w8w9

ENDELIG .ørnvik 640 weekend.

Dette er nok den opdatering jeg har glædet mig mest til at lave 🙂 Det startede allerede for flere år siden, helt præcist i 2011 hvor vi købte vores første kabinebåd Rosa, som vi har haft utrolig mange skønne timer i. Allerede der vidste jeg at på et tidspunkt skulle jeg have en båd med pilothus og igennem årene har jeg kigget og drømt om en ørnvik 650 eller en 640 weekend. I år tog vi så beslutningen !! nu skulle det være , så vi begyndte at kigge lidt rundt omkring og har også været ude og se på både en 650 og en 635 timonier. Men fandt ikke rigtigt den helt rigtige til os , enten var de meget for dyre eller også så skulle der laves alt for meget i forhold til prisen. En dag jeg sad og rodede rundt på nettet og selvfølgelig kiggede på både ,fik jeg forvildet mig ind på Bådmægleren fra Vejle`s hjemmeside og der stod både en ørnvik 635 Timonier med alt i udstyr og en ørnvik 640 weekend uden nævneværdigt udstyr men tilgengæld med lavt timetal og trailer. Lone blev overtalt 🙂 til en tur til Vejle og kursen blev sat. Vel ankommet blev vi modtaget af Rune som ejer firmaet ,en rigtig flink fyr viste det sig, som viste bådene frem og så fik vi ellers lov til at pille og rode og en god snak på kontoret efterfølgende.Det blev ret hurtigt 640 weekenden der fangede vores interesse da den bare rummer meget mere end nogen andre både vi har set på, ulempen ved 635 var også at den var helt klar til trolling der manglede intet så var man igang , men man vil jo gerne selv indrette sin båd og det ville være for besværligt her og så var der ikke det halve plads af hvad der var i 640´en. Så beslutningen blev næsten taget 🙂 Vi sagde pænt tak for kigget til Rune og satte så kursen hjemad der var jo mange km hjem men også mange ting vi lige skulle snakke igennem. Jeg valgte at skrive til Kim Finne fra East side trolling på Bornholm da jeg ved, han også har en 640 weekend, dog har hans diesel motor. Kim ringede mig op og vi fik en rigtig god snak om fordele og ulemper og han sluttede af med at sige at jeg bare skulle ringe når jeg havde fået handlet og skulle igang med at montere udstyr så skulle han nok give mig nogle gode fif 🙂 Luksus at folk er så hjælpsomme.Kristian fra Team Emilie måtte jeg også lige ringe til, da han har måttet ligge øre til “alle” mine bekymringer omkring båd skifte. Undskyld Christina 🙂 🙂 og han var helt med på ideen med at jeg skulle købe 640`en også og var nok lige så spændt som mig selv 🙂 En aftale kom i hus med Rune fra Bådmægleren og der blev aftalt at vi skulle komme mandag d 31-10-16 og hente den nye ørnvik, Rune ville meget gerne lade Rosa indgå i handlen hvilket var noget nemmere for mig og han kunne nemt sælge den videre, så det var dejligt dog aftalte vi at jeg afmonterede den nye radar, da den vil passe fint på 640´en også 😉

r1r2
Rosa ser lidt tam ud uden klistermærker Radar osv. Her på vej til Vejle.

r3r4

Den er altså noget større !!! 🙂
r5r6
Bruser er der skam også 🙂

r7r8r9r10r11r12r13r14r15r16r17r18r19r22r23

Det er altså bare et lækkert skib nu skal den så bare rigges op til lakse sæsonen 🙂

DM i fladfisk 2016.

Traditionen tro var vi selvfølgelig med til DM i fladfisk 2016. I år havde vi svigerfar Bjarne fra team Blik med som gast, da Lone desværre stadig døjer meget med sin nakke og hovedpine og derfor ikke kan sejle med os andre.
Vi satte båden i vandet lørdag morgen, fandt et par gode p pladser og fik hentet vores orme hos Erik Johansen fra m/s Hanne. Derefter så vi starten inde fra havnen som vi plejer. Vores plan var at prøve en lille knold lidt sydpå hvor jeg havde noget godt fiskeri sidste år og ja sidste år!! i år har vi ikke haft en eneste dag efter de flade , da opstarten af det nye jagt har taget alt min tid, så i år var vi helt på bar bund og rygterne gik på havnen, at fiskeriet slet ikke var som det plejede. Ikke lige hvad vi havde håbet på at høre 🙂 men afsted gik det efter den store skare af både var røget afsted. Vel fremme på knolden (som vi havde helt for os selv ) gik fiskeriet forrygende. Vi fik både skrubber og isinger og også nogle pæne rødspætter så vi kunne bestemt ikke klage over noget, det skulle da lige være ,da vi hørte på vhf at Thomas stoffer havde fanget en pighvar på hele 2,5 kg. Da tog vi beslutningen om, at vi ikke ville bruge tid på at fiske efter hvar ,da sandsynligheden for at slå den var ikke eksisterende. Så hellere bruge tiden på at fange en stor ising eller skrubbe. På første dagen (lørdag) fangede vi lige over 100 flade og vi fik alle 4 indvejet både ising skrubbe og rødspætte så det var rigtig fint 🙂 Mads havde som sædvanligt fanget de største og lå på en foreløbig 3 plads i junior rækken. det var flot og det blev spændende om han kunne holde den søndag også. Jeg havde mit nye Go Pro 4 med i år og havde (troede jeg) optaget en masse lørdag men skæbnen ville at sd kortet var defekt og altså ingen optagelser fra lørdag i år 🙁 heldigvis opdagede jeg det til søndag og fik hentet reserve kortet i bilen.Vi snakkede med flere inde på havnen, som mente at det var det dårligste fiskeri de nogensinde havde oplevet, der var endda nogen som ikke havde fanget en eneste fisk på hele dagen!!! total uforståeligt for os, da vi nærmest havde væltet os i fisk og jeg fik vist givet en position eller to til de uheldige som de kunne bruge søndag. Vi gik til køjs omkring kl 22,30 da vi jo skulle tidligt op. Jeg sov i båden med Ida og Mads mens Bjarne smuttede op i sin bil og sov der, jeg havde taget varme blæseren med nærmest for en sikkerheds skyld (gider ikke fryse) og havde da også sat den på det laveste den kunne køre og så faldt vi ellers i søvn. Kl 02,30 vågnede jeg fuldstændig gennemsvedt og troede nærmest at der var ild i båden, dog viste det sig at det såmænd bare var Mads, der havde syntes der var lidt små koldt og derfor havde stillet blæseren op på max og så lukket døren til. Pyyyha gætter på der ca var 48 grader varmt i kabinen så vi frøs ikke i år He He 🙂 Søndag morgen var vi tidligt oppe og hurtigt i tøjet og kunne sidde og nyde morgenkaffen og en ostemad imens havnen vågnede stille og roligt. Skippermødet blev overstået og starten gik, igen så vi starten fra havnen inden vi begav os afsted til knolden ,som skulle stå for skud igen idag da vi idag ville fiske til gryden og samtidig se om vi kunne forbedre vores fisk fra om lørdagen af. Jeg tror måske at dem som fik vores position om lørdagen, havde valgt at dele den videre, ihvertfald lå der nu ca 20 både omkring knolden og fiskede på livet løs 🙂 Vi kiggede lidt på gps og lidt på søkort og fandt så endnu en lille knold på ca 9 m vand ,udenom var der op til 13 m vand så den mindede meget om den vi fiskede på lørdag. Dagen startede som lørdagen der var knald på og det var virkelig nogen fine fisk, vi fik i kassen. Desværre var de dog ikke i vinder str, men fine spisefisk. Ida fik forbedret sin ising og rødspætte så det var fint nok, Mads fangede en ising som vejede nøjagtig det samme lige på gram som dagen før . Det burde have udløst en præmie i sig selv 🙂 ret usandsynligt men sandt. Vi havde ikke mindre end 96 rigtig pæne fladfisk med hjem som blev til 7,2 kg rene fileter, det var sgu godkendt.
ffff1ff2
Da vi kom i havn stod Lone og det meste af familien og tog imod os det er blevet en rigtig hyggelig tradition også for dem at komme om søndagen og se os komme i havn og se præmieoverrækkelsen.I år blev Ida nr 8 og Mads blev nr 5 og de vandt begge nogle rigtig fine præmier, som i år var sponceret af Honda shoppen. Tak til Onsevig havn for endnu en hyggelig og gennemført weekend og vi ses helt sikkert til DM 2017.
ff3ff4ff5ff6ff7

Store byggedag.

Sæsonens fasanudsætning stod for døren og vi skulle lave tre nye udsætningspladser. Da de eksisterende havde udtjent deres værnepligt og ikke var så funktionelle mere. Så der blev bygget rammer og lavet volierer og gjort klar til de nye beboere. Syntes selv at resultatet er blevet rigtigt godt , men det har også kostet blod sved og tårer 🙂
v7v8v9v6v12v11v13v14v15

Så sættes der rammer op og laves engelske volierer.
v16v17v18v19v20v21v22v23v24v25v26v27

så lige et strøm hegn til slut , så ikke mikkel eller nogen andre 4 benede kommer ind.
v36v37

Så vi klar til de nye beboere.
v28v29v30v31v32v33v34v35v38v39

Sæsonens sidste buk.

Anden sidste aften i bukkejagten 2016. Det var regn og gråvejr , men alligevel valgte jeg at tage et smut afsted, da det var over 3 uger siden jeg sidst havde været ude. Da jeg kom frem på min post denne aften gik der allerede 7 pæne dåhjorte og hyggede sig. Så dem kunne jeg sidde og nyde mens jeg håbede at den gamle buk ville vise sig. Da jeg havde siddet og kigget på hjortene i en ca 10 min tid, kom der en ordentlig byge og hjortene gik mod skoven , da de var ca halv vejs kunne jeg pludselig se en bevægelse i byggen til højre for dem, de havde stødt bukken som åbenbart lå og hyggede sig midt i bygmarken. Nu skulle det gå stærkt for byggen var blevet noget højere end jeg havde regnet med og det var kun lige det øverste af ryggen og halsen som var fri af kornet , men bukken var på vej mod en plet i kornet som enten har fået for lidt eller for meget vand og derfor ikke var ret højt, der kunne det være jeg fik en chance for skud. Jeg kom hurtigt på plads med skydestokken og fik riflen i anslag , så var det bare at vente på bukken og håbe at det var lavt nok til at jeg kunne afgive et forsvarligt skud. Bukken kom stille og roligt ind på pletten og jeg gjorde mig klar, syntes ikke at det var helt lavt nok til at jeg kunne skyde men så alligevel drejede han sig med siden til og jeg valgte at skyde ham lidt højt på bladet og effekten var da også som ventet. Han gik lige ned i skuddet.Den 3 og sidste buk denne sæson og så en gammel en af slagsen, det kunne ikke være bedre.
b10b11b12

Brødre bukken.

Har i ugerne op til bukke jagten kørt og holdt lidt øje med de forskellige bukke, hvor de havde deres gøren og laden og særligt en har jeg kigget meget på. Brødre bukken døbte jeg den af den simple årsag at jeg havde besluttet at den skulle min lillebror Mike skyde 🙂 Mike har ikke skudt så frygtelig mange bukke og lige præcis denne buk var meget stationær og meget speciel, den havde en ekstra sprosse på den højre stang og så var den begyndt at gå retur, så der var ingen tvivl om at det var nu i år han skulle skydes. Mike var selvfølgelig frisk på opgaven og vi aftalte at han skulle komme ud til mig lørdag morgen og så ville jeg purche med ham og anvise ham bukken eller ihvertfald hvor han holdt til. Vejret var helt perfekt denne morgen med svag vind og høj sol. Der gik da heller ikke længe før vi så bukken, kunne godt se det gippede lidt i Mike for godt nok havde jeg beskrevet den, men at se den live var alligevel noget andet, vi mødte ham i et levende hegn hvor han stod lige i solen og han så virkelig kraftig ud i opsatsen, de hvide sprosser så rigtig flotte ud og han var flot rød i pelsen, vi sneg os ned på plads og skulle nu bare vente på at han kom ud af hegnet. Det gjorde han så også men det var med 80 km/t efter en fin ulige seksender som var kommet ud til højre for os og det eneste sted han lige stoppede var nøjagtig det eneste sted uden kuglefang, men spændende var det 🙂 vi sad og ventede på ham i en times tid og herefter purchede vi efter ham dog uden at møde ham mere denne morgen. Mike kunne ikke helt få bukken ud af hovedet men havde desværre først tid igen lørdagen efter. Der var nu ingen problemer i det da der er langt til naboerne her, så bukken burde været fredet indtil Mike kom igen. De næste par morgener holdt jeg øje med bukken og igen op til lørdagen hvor Mike ville i aktion igen. Han gik stadig som han havde gjort siden starten af bukke jagten og jeg kunne fortælle Mike inden for 5 min nøjagtighed hvornår og hvor bukken ville komme. Mike måtte selv gå efter ham denne morgen, da jeg havde set en anden stor buk på et andet revir, som jeg ville efter denne morgen, men det var heller intet problem, fremgangsmåden var jo den samme som sidste weekend. Bukken kom som forudsagt og alt var gået op i en højere enhed til sidst der havde dog været lidt nerver på da bukken havde valgt at lægge sig ned 80 m fra Mike og så sove en 45 min tid. Det havde vist været nogle utroligt lange minutter ifølge Mike 🙂 Men han fik givet den en perfekt kugle og bukken forendte lige midt i sit revir, det kunne ikke gøres flottere og det var bestemt også en glad og taknemmelig ung mand der ringede til mig og fortalte at bukken var skudt 🙂 Jeg kørte ned til ham og han fik brækket bukken og vi fik taget lidt billeder osv. Det var en helt perfekt morgen og jeg må indrømme at jeg var lige så glad for at han fik skudt den som han selv var 🙂 Igen stort tillykke med bukken. Knæk og bræk.

b6b7

b8b9

Premierebuk 16-5-2016. Samt buk d 17-5-2016.

Endelig !!! blev det d 16-5 årets højdepunkt. Bukkejagt start,det er en af mine yndlingsdage , ikke mindst fordi at det er starten på en ny sæson , men også fordi at det er på denne årstid, vi oplever mest på reviret. Alle de små lam og de fine små då kalve, rævehvalpe og små grise fra grævlingerne, det er virkelig en fantastisk årstid, hvor det summer af liv overalt. der er ikke noget bedre end at sidde på post, tidlig morgen og lytte til gøgen der kukker i det fjerne, se dyrene vågne op og komme frem på marker og i de levende hegn, mærke den lune brise, selvom det er tidlig morgen. Det er virkelig skønt og så den spændte fornemmelse af, at alt kan ske, for selvom vi har kørt og holdt øje med de forskellige bukke op til premieren, ved vi jo godt at der nemt kan være lavet om på mange ting bare på et par dage, alle har prøvet at køre og se den store gamle buk gå trofast på engen, hver morgen og aften, for derefter at forsvinde dagen før bukkejagt start og først dukke op igen i de sidste dage af bukkejagten, hvor de har været henne i de to måneder bukkejagten varer , ved ingen , men pludselig er de der igen og det er lige netop det der tænder mig ved bukkejagten. Når den gamle udsete buk pludselig viser sig igen og man dermed får en enkelt chance for at nedlægge ham. Det er stort og utroligt spændende. Andre gange går det nemt og smertefrit som den buk jeg skød den 16-5-2016 på vores nye revir. Bukken havde jeg set et par enkelte gange ,men aldrig sådan rigtig tæt på, kunne godt se det var et gammelt dyr , men opsatsen havde jeg ikke været tæt nok på, til at kunne vurdere størrelsen af . I samme område gik der tilgengæld, en stor flot seksender, som jeg ville vurdere til ca 4 år. Han var godt over ørene og med et godt udlæg samt lange hvide sprosser, en ganske fornuftig buk som jeg egentlig havde sat mig for at kigge efter på premiere dagen og der tage beslutningen om hvor vidt han skulle skydes eller ej. Den beslutning blev noget nemmere at tage end jeg havde regnet med, for bukken stod ganske som forventet nede i et levende hegn , hvor han har holdt til de sidste ti til tolv dage, så han var nem at finde 🙂 bilen blev stillet i god afstand til stykket hvor jeg skulle sidde og allerede, da jeg sneg mig derned af kunne jeg se bukken og kunne også se at han var noget urolig. Der var små ti min til solopgang og dermed skydetid, så der var tid nok til at komme på plads. Ud af ingenting kom der pludselig en buk farende ud af hegnet og løb lige ned i hovedet på den fine seksender, den jagtede ham rundt og til sidst fortrak den ud over markerne. Det var da lige godt S…. det hele virkede så sikkert og nu var bukken jaget afsted men omvendt var der jo så nu den buk som havde jagtet ham rundt dernede, han gik nu og fejede og spillede bred og var meget tilfreds med situationen. I mellem tiden var jeg kommet på plads og det var blevet skydetid. Præcis to min over, så jeg stak lige hovedet gennem det levende hegn for lige at se hvor langt nede han gik. Han gik ikke !! han kom løbende lige på mig ca 40 m ude, nu skulle det gå stærkt der var et større hul i hegnet, hvor jeg havde ca 8 m at skyde på og jeg havde en klar forventning om ,at det var her han styrede imod da jeg havde set en masse fejninger her, lige inden jeg så ham komme i fuld galop. Fik tændt go proen og stillet skydestokken op, riflen i anslag og så vente i de længste tre sek i hele mit liv 🙂 Bukken kom frem i hullet med hovedet nede, så jeg kunne ikke se om det rent faktisk var ham, det ville jo være katastrofalt, hvis nu der også havde været en rå som jeg ikke havde set i farten. Men kunne nu se de hvide sprosser på opsatsen og jeg slap kuglen lige på bladet, bukken sprang en meter eller mere lige i vejret og jeg kunne uden brug af kikkert, se at kuglen sad perfekt (han var kun 12 m fra mig da jeg skød ) han løb lige på mig men opdagede mig og drejede ind i hegnet , hvor han faldt efter 20 m ca, en fantastisk oplevelse og en kanon buk. Det kunne ikke være finere start på sæsonen.

b1b2

Fik brækket bukken stadig med kameraet kørende og kørte herefter hjem for at hvile mig lidt oven på den spændende morgen, kunne dog ikke sove, så valgte at sætte mig til at redigerer filmen fra bukkejagten. Filmen blev færdig og jeg smed den self op her på min side og også på min FB side. Lagde mig og fik hvilet mig et par timer. Da jeg vågnede kunne jeg se at der var et nr som havde ringet nogen gange, ikke et nr jeg kendte og de havde ikke lagt nogen besked så tænkte at de nok ville ringe igen hvis det var vigtigt. Pludselig ringede nr`et igen og det viste sig at være fra TV 2 nyhederne som havde set min film på youtube og som nu spurgte om de måtte bruge den i et indslag i nyhederne kl 19. Bum bum self måtte de da det 🙂 🙂 det var sgu stort at se min film i nyhederne, da var jeg altså lidt stolt.

 

17-5-2016

Skulle da lige rulle en tur efter aftensmaden og havde selvfølgelig taget riflen med nærmest for tilfældes skyld 🙂 Havde set en ældre buk som gik i en stor raps mark og den var ikke specielt nem at komme til men tænkte at den skulle have et forsøg denne aften. Da jeg kom ned til rapsen gik der en stor rudel dåvildt på ca 50 stk og erfaringsmæssigt ved jeg, at netop de gamle bukke gider ikke være sammen med dåvildtet, så jeg fortsatte op til gården her havde jeg set en del fejninger men ikke set bukken, så havde ingen anelse om det var en stor eller en lille buk som holdt til her. Da jeg passerede laden kunne jeg se at der rendte to dyr rundt på marken, en større buk som jagtede en mindre buk, jeg sad lidt og kikkede på dem, men det var umiddelbart ikke nogen jeg kendte til, så bilen blev parkeret og en purch blev startet ned langs med det levende hegn ind mod naboen. Da jeg kom godt derned af og bukken var ved at være på et fint skudhold, gjorde jeg mig klar med skydestokken, i riffel kikkerten kunne jeg nu godt kende bukken, den har gået inde hos naboen lige så længe jeg kan huske, men nu var han altså kommet noget langt hjemmefra i sin iver for at jage den lille buk væk. Bukken havde ingen ide om at jeg var der, så han havde god tid og da han stod med siden til, var det en smal sag at sætte en god kugle på bladet af ham. Han hoppede engang løb ti m og lagde sig så. sæsonens anden buk var i hus 🙂 to fine bukke på to dage det var lige til at holde ud 🙂 knæk og bræk.

b5b4

Gedde konkurrence 1-5-2016

1-5-2016 Gedde konkurrence i maribø sø er du frisk på det ? spurgte lillebror Mike.Øhhh det ved jeg ikke rigtigt svarede jeg, vi har jo ikke noget grej til det ? men det var der råd for. Mads og jeg måtte en tur i Sport og Hobby i Maribo og købe lidt forskelligt gedde grej, så det blev til lidt spinnere og woblere og vigtigst af alt nogle stål forfang og så var vi klar . Mads har aldrig fisket gedder og det er så mange år siden at jeg har, at jeg dårligt kan huske det. Vi skulle mødes i klub huset for SØMO bådelaug kl 7,30 til indskrivning og morgenmad/kaffe og selve konkurrencen startede kl 8,00 det var nogle rigtig flinke mennesker som tog imod os og der var en rigtig god stemning lige fra start af det kunne kun blive en hyggelig dag. Præcis på slaget 8 blev der truttet i hornet og konkurrencen var igang vi sejlede med Mike i hans nye lækre poca jolle og pirat flaget blev sat med det samme nu skulle der fanges gedder 🙂

mi1

vi valgte at trække lidt rundt i søen og der gik ikke mange minutter, før at både Mads og mig havde fisk på, vi fik simpelthen et dobbelt hug. Jeg havde da fuldstændig glemt, hvordan sådan en gedde den slås og jeg var sikker på at det var en kæmpe gedde jeg havde fat i. Mads der imod tog det helt køligt og inden vi så os om var hans gedde inde ved bådsiden og Mike kunne tage den med nettet. Mads var glad og stolt hans første gedde. Det var stort 🙂

mi2mi3

Min der imod valgte at hoppe af lige på net kanten , men uden at hænge nogen ud (MIKE) var det vist ham med nettet som var lidt langsom. He he 🙂 nå men der var masser af gedder, vi fangede vel omkring 20 stk i det hele og jeg var så heldig at fange en som gav en 9 plads i konkurrencen. Så jeg måtte også en tur på podiet , da der var præmie til de 10 største. Dagen sluttede af med pølser og øl eller vand. Det var simpelthen så hyggelig en dag og der er vist ingen tvivl om at det er blevet vores nye 1 maj tradition.

mi4