De 3 kalve.

Så blev det søndag d 18-1-2016 og vejret viste sig igen fra sin pæne side. Sne om natten og nu vindstille dagsfrost og høj solskin =Dådyrjagt 🙂 Lillebror Mike ville kigge ud og så ville vi sammen se om ikke vi kunne få skudt en kalv eller to. Jeg havde været tidligt oppe og på arbejde, skulle lige rydde sne og salte , men var kørt så tidligt at jeg sagtens kunne nå hjem til skydetid, så ingen problemer i det. Da jeg landede hjemme var der ca 20 min til solen stod op og Mike havde ringet at han var på vej. Da jeg stod ud af bilen var der noget ovre på marken der fangede mit blik, umiddelbart lignede det et dyr så ind og hente kikkerten og sørme om ikke der stod en rigtig god hjort ovre i det levende hegn, jeg skyndte mig at ringe til Mike og sige at han skulle holde ind ved mig, da han så kunne prøve kræfter med hjorten 🙂 jeg kunne selvfølgelig vælge at skyde den selv , men vi har et princip der siger, at vi kun skyder en stor hjort pr sæson, pr mand og da jeg jo skød en større hjort den 1 januar, var det selvfølgelig også Mike som skulle have chancen nu. Mike ankom og sammen fik vi lagt en hurtig slagplan, hjorten gik på venstre side af hegnet så Mike måtte ned på højre side af hegnet, så langt så godt 🙂 når hjorten nåede til enden var planen så at den skulle dreje til højre ind foran Mike, som så skulle være klar til den, en rigtig god plan som faktisk lykkedes, jeg stod og så det hele med kikkerten og var med garanti lige så spændt som Mike 🙂 det eneste vi ikke lige havde tænkt på var, at Mike er links skytte og derfor skulle hjorten også et godt stykke ud på marken, før den var fri af grenene i hegnet til skud. Han havde en enkelt chance på et tidspunkt hvor hjorten stod med bringen til ham 80 m ude og der undlod han at skyde, hvilket var helt perfekt da chancen for en anskydning er rigtig stor ved sådan et skud. Stor respekt for det 😉 hjorten stod nu med siden til stadig omkring 80 m ude og havde ikke den fjerneste tanke om at der stod en og sigtede på ham. Mike kunne ikke skyde da der hang et par små grene ned foran hjorten og valgte så at prøve at liste et skridt til højre, for så at få frit skudfeldt, det skulle han så ikke have gjort,for godt nok opdagede hjorten ham ikke, men det gjorde de to dåer som lå ca 13 m foran Mike og som han ikke havde set da fokus var på hjorten. De sprang og trak hjorten med sig . Så tæt på og så alligevel ikke 🙁

Mike kom tilbage og var ikke skuffet over resultatet. Det var så spændende og så stor en oplevelse trods alt, så han var godt tilfreds, for som han sagde. Det er jagt !!! vi besluttede at Mike ville køre i skoven, mens jeg kørte op i land og kigge efter en kalv, som det havde været planen fra start af så det gjorde vi. Jeg nåede nu ikke så langt for pludselig kom en lille rudel på en 10 stk løbende lige ned forbi huset og da kuglefang osv var iorden råbte jeg HEP og de stoppede , hurtigt fandt jeg en kalv i kikkertsigtet, afsikrede og trykkede af. KLIK !!!! jeg havde sgu glemt at sætte magasinet i riflen så ingen kugler og altså ingen kalv da hele flokken straks satte igang igen. Amatør 🙂 nå men til grin kan man altid blive. Oppe ved det levende hegn, som jeg havde i tankerne skulle prøves denne morgen, stod der ganske rigtigt også en lille flok dåvildt, så jeg fik stillet bilen og en purch på en halv times tid gik igang. Det var slet ikke nemt i en frossen pløjemark alt knaste og bragede under støvlerne og det gik meget langsomt, jeg kom uset ned på plads og så var det bare at vente på at dyrene bevægede sig ud på marken. Tjekkede selvfølgelig sådan ca 8-9 gange om jeg nu havde patroner i riflen osv 🙂 Pludselig træder en ganske pæn hjort ud af hegnet foran mig, efter ham en då og så en kalv. Kalven står perfekt, så jeg giver den en god kugle og den går lige ned i knaldet. Nu kommer der gang i hegnet der lå over 40 stk ialt og de render til højre og venstre, jeg finder en kalv mere,som står og ikke rigtig kan finde ud af hvad der sker. Finder bladet i kikkerten og giver også den en perfekt kugle den tripper lige lidt rundt og forender så. Helt perfekt. Der er dyr overalt nu og jeg står og kigger på dem, kunne nemt have skudt en eller to mere, men var nu ganske godt tilfreds med de to kalve. Min tlf begynder at vibrere i inderlommen og jeg kan se det er Mike som ringer, lettere stakåndet fortæller han at han lige har skudt en kalv 🙂 og jeg kan jo så berette om at jeg har skudt to stk. Helt fantastisk dag og sjovt at vi begge fik skudt kalv denne morgen.

 

kalvIMG_1252

2016 skudt igang.

Ja så blev det den første jagtdag i 2016 og den stod på dådyr jagt. vejret var helt i top her den 1 Januar vindstille og med en smule dagsfrost, de helt optimale forhold til dåvildt. Hovedet var en smule tungt og kroppen protesterede lidt da jeg trak tøjet på og gjorde mig klar til dagens jagt . Vi var landet hjemme kl 0300 efter en hyggelig nytårs aften, hos svigerforældrene. Uret var sat til kl 10.00 da jeg ikke regnede med at være helt frisk lige fra kvisten 🙂 mens kaffen lige løb igennem maskinen, stod jeg og kiggede ud over markerne, som også er en del af reviret, og søreme om ikke dådyrene flintrede rundt derude. Det tegnede godt og hovedet syntes allerede at være blevet en smule lettere. Kaffen og morgenbrødet blev hurtigt fortæret, og afsted gik det. Planen var at jeg ville se om ikke jeg kunne skyde et par kalve eller et par smaldyr, men det skulle vise sig at blive noget meget større end det 🙂 Jeg valgte at køre en tur op i land istedet for i skoven, da det så ud til at de var ude at rende idag. Det var et klogt valg for på den ene mark vi har, stod en lille rudel på 15 dåer og kalve. Oplagt situation, så bilen blev smidt ind til siden og jeg gjorde mig klar til en længere purch. Men inden jeg kom så langt kom der pludselig skred i det hele, rudlen var sat igang på marken og kom nu ret ned på hvor jeg stod, jeg gjorde mig klar med skydestok osv. Udså mig et sted hvor der var kuglefang og måske mulighed for at stoppe dem, og så var det egentlig bare at vente og håbe på, at de ville lege med på den plan. Det ville de så ikke !!! 🙂 de valgte at stoppe det eneste sted jeg ikke kunne skyde og klumpe sammen (som de nu gør) da jeg stod og overvejede hvad jeg skulle gøre, kunne jeg ud af øjenkrogen se at der kom flere dyr nu. De var dog noget større og nå ja så havde de nogle ordentlige gevirer. 3 store hjorte på vej lige ned til mig 🙂 de fik sat gang i rudlen af dåer og kalve igen og jeg gjorde mig klar til at udpege og skyde en kalv men desværre blev de ved med at klumpe og gav mig ikke nogen brugbar chance for skud. Da jeg kigger op fra riflen ser jeg at den største af hjortene er standset og står og kigger på mig med siden til, 130 m ude. Drejer riflen, finder bladet i sigtekikkerten. Trækker vejret dybt og puster halvt ud, korset ligger lige på bladet og jeg trykker af !! i kikkerten ser jeg hvordan kuglen slår ind lidt højt på bladet og at benene forsvinder under ham. Død på stedet og opdagede aldrig hvad der ramte ham. Det er sådan det skal være 🙂 dåerne og kalvene stak mod skoven og de to andre hjorte stod bare og gloede. Jeg kunne nemt have skudt en mere, men syntes ikke der var nogen grund til dette. Jeg var ovenud tilfreds med ham der nu var gået til de evige jagtmarker. Dejlig start på det nye år. 🙂

 

fuld

Premieredag og Då hjort. 3-9-15.

Må indrømme at sæsonen er ret ny endnu, men hold da op hvor er alting anderledes i år . I forhold til tidligere år. I år havde min gode ven Martin og min lillebror Sofus lokket mig med på strandjagt d . 1-9-15 og det er snart nogle år siden jeg sidst slog mine folder derude , så forventningerne var høje. Vi tog afsted mandag aften og skulle sove i prammene om natten , så vi var klar tirsdag morgen. Vel ankommet til øen blev der lavet lejr i bedste nak og æd stil 🙂 grillen blev tændt og rådyr grillere og rådyr steaks blev smidt på. Det var kamp lækkert og skide hyggeligt bare at sidde og kigge ud over vandet samtidig med at man spiste og hyggede.

 

strand1strand2

Campen 🙂

efter en dejlig nat i prammen fyldt med myg og tanglopper og andet utøj begyndte det at nærme sig skydetid. Syntes dog jeg var lidt brugt så lå lige og snuede lidt ekstra alt imens Logo lige vimsede rundt og hyggede sig. da han 5 min efter kom tilbage og hoppede i prammen, kunne jeg konstanterer at han havde ædt hele hvidløgs smørret på hans dejlige ånde 🙂 nå men så kunne man ligeså godt stå op og få lagt lokkere ud . Det blev den tammeste første morgen jeg nogensinde har oplevet der var stort set ikke en and at se nogen steder og gæssene havde kigget i kalenderen , så de fløj helt oppe i skyerne. Det endte med at jeg ikke fik løsnet et skud denne morgen, men så har jeg da prøvet det også. Martin fik en grågås og Sofus 2 krikænder. Om aftenen tog jeg med min anden bror Mike på hjortejagt hvor vi dog ikke så nogen denne aften. Mike blev hos os og sov da vi skulle ud igen om morgenen , så vi endte op med at spise nogle røde bøffer drikke noget god rødvin og hygge om aftenen. Afsted igen kl 06.00 og hurtigt på plads Nu skulle det være, havde siddet i ca 20 min da der kommer to pæne hjorte ud af skoven og sætter kursen op mod Mike . Desværre for ham er det to store stanghjorte som vi netop har fredet i Hjortelauget d 25-8-15 så dem måtte han pænt lade gå 🙂 der udover så vi omkring 20 dåer og kalve men ingen spids eller store hjorte som må skydes. D 3-9-15 om morgenen gav jeg den lige en chance mere på hjortene. Mike var arbejdsramt så jeg tog selv afsted , da  jeg ankom kunne jeg allerede se masser af dåvildt på stykket, så en god purch startede. Det er altid spændende at purche på dåvildt, de er nogle værdige modstandere da de er meget årvågne, specielt nu hvor kalvene ikke er store endnu. Kiggede i håndkikkerten og kunne se op til flere hjorte også en rigtig stor en. Som jeg dog hurtigt mistede interessen for, da venstre skovl var markant mindre end højre. Jeg fik purchet mig ned i en god position og nu var det kun et spørgsmål om at en af spidshjortene stillede sig med siden til. Alt var ok kuglefang osv efter ca 5 min drejede en af dem stille og roligt siden til og det var en smal sag at sætte en god kugle i den. Den trippede lige lidt rundt og forendte så på stedet. Årets første hjort var en realitet, og iøvrigt min hjort nr 107. 🙂

 

hjort2hjort3