Hjortene. sæson 17/18.

Så gik endnu en sæson på hæld. Det er i år gået over al forventning mht hjortene. Vi har i vores hjortelaug en afskydningspolitik der hedder spids og skuffelhjorte er jagtbare men stanghjortene er fredede, dette har kørt i en årrække nu og efterhånden som flere er kommet med på vognen er vi også begyndt at kunne se resultatet af denne fredning. Vi har i denne sæson set hjorte i en str som vi ikke tidligere har set, samt utroligt mange mellem hjorte så det er virkeligt positivt 🙂 Min første store hjort denne sæson er lidt speciel af flere grunde, for det første var Ida med hele vejen og iøvrigt var det også hende som opdagede drengebanden som gik og hyggede sig i solbærrene. Den ene skildte sig markant ud i forhold til de andre den havde et par store flotte skovle og så var den nærmest dobbelt så stor som de halvskufler og stanhjorte som den gik sammen med i krop, det så helt forkert ud faktisk. Det blev en super spændende purch hvor vi kravlede og mavede os frem for til sidst at sætte en perfekt kugle i hjorten, en purch på 6-700m i forholdsvis åbent terræn, ikke nemt 🙂

112,5 kg hjort 🙂 bemærk lige hals tykkelsen på hjorten. Det var vildt !!

Sæsonens anden hjort skød jeg ca tre uger senere på et andet revir. Der gik en stor hjort i et levende hegn og jeg kunne ikke rigtigt vurdere størrelsen på den, andet end at det så pæn stor ud. Jeg startede en længere purch og kom ind på en ca 120m. Jeg syntes dog ikke at hjorten var skudbar da jeg fik riflen op i anslag og valgte derfor ikke at skyde. Jeg sad og funderede over hvordan det kunne snyde sådan, men omvendt var det på stor afstand jeg så ham første gang og undervejs i purchen var han også gået ind i hegnet og netop kommet ud igen da jeg nåede frem, så jeg havde ikke kunnet se ham undervejs, mens jeg sad og nød ham gå og hygge sig kom der pludselig en større hjort ud af hegnet, netop hvor jeg havde set den store gå ind og så faldt ti øren, der var to hjorte og jeg havde kun set først den ene og bagefter den anden og nu var den første altså kommet ud igen.Den var utrolig høj i stængerne og det snød mig lidt med str på skovlene, men en rigtig fin hjort. Han stod og kiggede på mig 110 m ude og jeg fik lusket riflen til skulderen da han et øjeblik stod og kiggede efter den hjort. Han drejede sig stille rundt og stod nu med siden til og jeg lod kuglen gå, han hoppede nok 1 m eller mere op i luften og løb ca 20 m hvorefter han stod og vaklede lidt for derefter at vælte rundt stendød, super spændende 🙂 Den anden hjort valgte at løbe lige på mig og stille sig med siden til på ca 50 m afstand, et nemt offer, men han slap med skrækken 🙂 han bliver rigtig fin næste år.

Så var hjortesæsonen egentlig ovre for mig. Indtil en morgen midt i dec, jeg var på vej på min daglige morgen foderrunde og blev opmærksom på en rudel STORE hjorte 9 stk ialt, som stod hjemme foran vores hus, hvor jeg også har jagtretten. De stod og klumpede lidt da jeg kom ud men med ca en time til solopgang var der ikke noget at frygte for dem, de trak stille over marken og jeg kunne med det samme se at den ene gik og humpede meget, den kunne ikke følge trop med de andre og så faktisk rigtig dårlig ud. Jeg vendte bilen og hentede min riffel hjemme og så satsede jeg lidt ved at køre lige forbi hjortene og ned og fodre mine fasaner. Taktikken lykkedes og hjortene kom gående ned over vores mark der var 10 min til skydetid, så jeg purchede ned langs med det levende hegn hvor jeg forventede hjortene ville passere. Klokken blev skydetid og hjortene manglede endnu nogle hundrede meter før de ville være på skud, så der var ingen stress, den dårlige hjort gik vel en 80-90 m bagved de andre så det var spørgsmålet om de ville opdage mig før jeg kunne skyde til den dårlige hjort. Endelig kom de ind i hegnet , den første hjort som kom ind var KÆMPE den næste lige så stor, sad og gemte mig så godt jeg nu kunne og de opdagede mig nu heller ikke, det var perfekt !! da den dårlige hjort kom ind på sporet var jeg mere end klar, et lille pift og han stoppede i 2 sek og kiggede op på mig. Jeg fik sat en fin kugle i ham og løb lige 30 m og døde så, det viste sig at han var påkørt og hele hans skulder var knust 🙁 godt at få ham væk og så var det faktisk en ok hjort tillige med.

Den sidste hjort denne sæson blev skudt af lillebror Mike som sammen med sin gode ven Anders, var kørt ud på et af vores andre revirer og kigge efter kalve. De blev dog positivt overraskede da den selv samme rudel som jeg skød den dårlige fra i dec , nu kom gående ud 600m fra dem. Mike ringede og spurgte om råd til hvordan de skulle gribe dem an og vi fik lagt en plan som de ville prøve. Det blev til en kæmpe oplevelse for dem begge de fik en fed purch på 5-600m hvor de flere gange var helt synlige for hjortene, men det gik og Mike fik sat en god kugle i en af de helt store hjorte !!! Super oplevelse og en perfekt afslutning på sæsonen.