Travl uge.

Så kom jeg endelig igang med at montere noget af alt det dejlige grej som jeg købte samtidig med båden. Lone har længe rykket mig for at komme igang, ikke fordi hun mente jeg absolut skulle lave den til fiskebåd, men nærmere fordi hun var træt af at skulle flytte rundt på tingene når der skulle støvsuges osv. Fordi tingene skulle jo selvfølgelig stå i stuen så jeg havde styr på dem 🙂 Nå men jeg startede med at lave en ny targa bøjle som også skulle kunne bære radaren samt vhf antennen og selvfølgelig 7 stangholdere. Det var ikke den nemmeste opgave da der er mange skæve vinkler på “kasketten” af sådan en 640 weekend.Men syntes nu at jeg fik lavet en hæderlig bøjle 🙂


Div bøjninger og rør blev poleret da jeg valgte at svejse bøjlen op.


Radar monteret 🙂

Vhf antennen monteret på siden af targabøjlen. Der måtte også lige laves et speciel beslag.

Ny top lanterne i kraftig Led så den kan ses og så måtte der en ny stang til så den kom over radaren.

Det store DW 8000 elspil blev også monteret og også her skulle der laves et specielt beslag og så vejer det altså 31 kg spillet alene!!!!

Havde lidt ekstra rør til overs så der blev da også lige fremstillet 4 ekstra stangholdere til hækken nu når jeg var igang 🙂 selvfølgelig med samme smig som stangholderne på downriggerne så det ser ens ud når vi fisker 😉

Vi havde en del udfordringer med at montere skærmene da styrepulten er smal og lang og med en masse ure. Så her gik vi lidt på kompromi og satte dem så jeg ikke kan se tankmåler og omdrejningstæller andet jeg lige rejser mig, men det går nok . Tilgengæld kan jeg se både ekkolod og gps også udefra så det er egentlig rigtig godt, Jeg har jo købt det nye lowrance Hook 9 til ekkolod og det er der mange der ikke rigtig forstår når alt andet er Garmin , men sådan havde jeg det også i den gamle båd og det er fordi jeg bedst kan lide deres ekkolod fra lowrance. Smag og behag 🙂 Vhf blev også monteret på pulten og kan tilsluttes til ekstern højtaler og til den nye Ais.

Næsten færdig 🙂 Fender holdere monteret også. Jeg løb ind i lidt ekstra udfordringer som desværre betød at tidsplanen ikke blev helt overholdt. Da vi købte båden var en af de for os vigtige ting at båden var udstyret med hydraulisk styring, dette forsikrede mægleren os også om at det var der skam, så overraskelsen var stor da vi ville igang med at montere autopiloten og det så viste sig at det var servo styring og ikke hydraulisk styring som lovet !!! en opringning til mægleren og lidt diskuteren frem og tilbage, ødelagt humør osv osv og tre dage senere en mægler i tlf som indrømmede at det var deres fejl og at han sendte en hydraulisk styring som jeg så tilbød at montere….

Ultraflex hydraulisk styring fra mægleren.

Så nu mangler der bare at blive monteret disse hydrauliske trim tabs fra Bennett. Den hydrauliske styring samt autopiloten og min Ais.

Årsagen til hovedpinen fandt vi også 🙂 🙂 🙂 men det løser sig når vi kommer afsted efter laksene igen. Stor tak for hjælpen til svigerfar fra Team Blik. Knæk og bræk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *