Reguleringsræve.

Februar måned er = regulering af ræv det er simpelthen noget jeg glæder mig til hvert eneste år. Det er så hyggeligt og møg spændende at sidde og luske morgen og aften. Specielt nu når lovgivningen også giver os ret til at skyde både før og efter solnedgang. Det gør virkelig en forskel må man sige. Vi har omkring 6-8 kunstgrave vi kører og kigger til sæsonen igennem men i år var det først i februar det gav pote. Har allieret mig med min gode ven Viggo og hans Jack russel terrier Fie som fast makkerpar og det er virkelig rart at vi ved hvordan den anden gør og omvendt så slipper vi for farlige situationer og misforståelser og vi kan begge se på Fie om der er gevinst eller ej, da hun virkelig er skråsikker er der ingen ræv i graven går hun simpelthen ikke i den, det sparer os for en masse tid og vi kan komme rundt til nogle flere grave 🙂 Første weekend i februar var vi lige et hurtigt smut rundt og kigge og ved første grav kunne vi begge se på Fie, at der var jackpot. Hun strøg afsted i graven da Viggo slap hende og der gik ikke andet end 30 sek før en ræv kom ræsende ud af røret og drejede skråt ud for mig. Knald !!! et skud og den trimlede rundt, hurtigt en ny patron i kammeret da der sagtens kan være flere, men efter yderligere 10 sek kom Fie ud og kiggede på mig, for derefter at ryge direkte over og ruske den døde ræv som var en lille pæn tæveræv.

rav

Dagen var reddet og vi kørte videre til næste grav for tænk nu hvis 🙂 da vi kom til den næste grav kiggede vi lige på hinanden for Fie var helt oppe og ringe, kunne det virkelig passe at der også var ræv her eller var det fordi hun stadig var oppe og køre over den vi havde skudt . Viggo slap Fie og hun strøg lige i graven, hørte hende give hals og et minuts tid efter kom der en stor ræv farende ud af røret igen ved mig, første skud ramte den lidt bagligt men det fik jeg rettet op på i andet skud og endnu en tæveræv måtte bide i græsset :-).

rav1

weekenden efter prøvede vi lige en tur mere, denne gang havde vi fået lov at bruge nogle nye grave af en af naboerne som ikke selv fik passet det optimalt men som havde hørt at vi var meget ihærdige og gode til det med rævene. Tak for det 🙂 vi kørte ud til de sædvanlige grave først, men der var ikke nogen hjemme der så vi besluttede os for at prøve en af de nye. Det var en klog beslutning da vi ankom til graven kunne vi igen begge se på Fie at det nok var her det skete. Fie gik i graven og var væk et stykke tid, for så at komme ud igen og så skifte hul, dette gjorde hun nogen gange og vi frygtede lidt at det var en grævling som sad i graven, det er somme tider det går lidt hårdt ud over hunden hvis sådan en fætter får fat i den så er det en kamp på liv eller død under jorden. Pludselig kommer en ræv farende ud over ved mig men jeg tøver lige et sekund da den ingen hale har og nogle meget korte ben, den så helt forkert ud og der gik altså lige et sekund før jeg var sikker på det var en ræv. Første skud gik ved siden af, andet skud sad perfekt og ræven rullede i knaldet, nye patroner i og nåedede lige at lukke bøssen igen da ræv nr to også springer over ved mig, men nu var jeg “varm” og ræven trimlede ved siden af den anden. En stor flot hanræv og en lille haleløs tæve. Det var helt perfekt, tænker at tæven har været lidt for tæt på mejetærskeren i høsten og derfor ingen hale havde.

rav2rav3

Resultatet fra to dages gravjagt 🙂

rav4rav5

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *