DM i fladfisk 2015.

Så blev det endelig tid til DM i fladfisk. Det er simpelthen årets højdepunkt. Selv om vi i år manglede en hel del af vores følgesvende. Team Big Bandit har solgt skibet og Team Emilie var forhindret, da en større fødselsdag står for døren (skipperen bliver 40 år) 🙂 glæder os til festen 😉 .

vi valgte først at køre lørdag morgen i år da vi lige skulle se vejret lidt an pga Lones dårlige nakke, hun kan jo af gode grunde ikke sådan lige springe rundt eller ligge og bumpe rundt i en båd hele natten som os andre. Med en vejrudsigt der sagde blæsevejr, blev det til at børnene og jeg kørte selv og så ville Lone støde til os om eftermiddagen når vi var i havn igen. På trods af at vi først landede i Onsevig kl 6.34 gik det mere end nemt med at sætte båden i vandet, så det var en ren formsag. folk var flinke og søde og der var både p.plads til bil og trailer. Der er styr på sagerne 🙂 vi valgte at se starten inde fra molen sammen med en del andre ,der havde fået samme ide, det er skægt nok når man ligger derude og starten går, men omvendt så bumper det en hel del og når nu jeg var selv med ungerne, valgte vi altså at se det fra land istedet.

dm1

Så er vi KLAR. 🙂

vi valgte at sejle til Tranekær og starte med at fiske efter pighvar. Det var ikke nemt fiskeri vi drev lige til den gode side, men der kom dog fisk ombord. Desværre ingen pighvar men Mads fangede en pæn rødspætte og Ida og jeg fik nogle mindre isinger, mens vi lå og drøftede om vi skulle sejle til Lolland siden og fange skrubber eller blive og prøve mere efter pighvar, kom der sgu en lille to personers gummibåd med en 4 hk motor sejlende lige forbi os og begyndte at fiske længere henne 🙂 det havde vi ikke lige set komme, men ok alt er jo relativt. Vi besluttede os for at sejle tilbage og fiske skrubber , vi havde alligevel spildt 3 timer på de pighvar så nu skulle der ske noget . Turen tilbage var godt nok streng. Vinden var tiltaget en hel del og søen havde virkelig rejst sig og med S/Ø vind er det altså lige i snotten hjem fra Tranekær , men det gik og ungerne beviste endnu engang at de altså er nogle små seje søfolk 😉 tilbage på vores kendte pladser gik det nu noget bedre og fiskene strømmede op i båden. Desværre manglede de noget størrelse, men vi fik da fanget nogle pæne fisk som kunne indvejes. Da kl blev henad 16 valgte vi at stikke snuden ind i havn og finde os en plads til natten, vi var heldige og fik faktisk vores stamplads . Hurtigt ind og få vejet vores fisk ind og vi blev hurtigt klar over at vi nok ikke lå lige på første pladsen 🙂 der var fanget rigtig mange pæne og store fisk. Vi fik startet grillen op og smidt nogle dejlige bøffer på, det var bare skønt med noget god mad oven på sådan en hel dags fiskeri og rigtig hyggeligt at sidde blandt alle de andre og høre røverhistorier 🙂 søndag morgen var det bare rigtig møgvejr det stod ned i stænger og det var bare øv, Ida var blevet dårlig om natten og havde kastet op så hun ville ikke med på vandet i dag , det var fuldt forståeligt så Mads og jeg tog selv ud for fiske skulle vi 🙂

dm2

Det var en noget våd fornøjelse men stadig en fornøjelse . Fisk fangede vi faktisk også og inden vi fik set os om var det tid til at finde havnen igen. Tilbage i havnen mødtes vi med Lone og Ida og Ulla som også var blevet i land idag, da den hårde tur hjem igår også havde sat sine spor hos Ulla. Vi gik en tur op i teltet hvor vi fik en moleøl og vand og en pølse til at få varmen på inden der var præmie overrækkelse og kåring af vinderen. De startede med juniorerne og dem var der 8 af og der var præmie til alle så det var fint. Ida blev nr 7 og Mads blev nr 6 så han fik en ordentlig debut til DM og har proklameret at han er med igen næste år, dog som vinder næste år 😉

dm3dm4

Traditionen tro blev vi i havnen en nat mere. Hvor vi fik besøg af Jimi og Heidi Magne og Sonny som blev og grillede og hyggede med os. Rigtig hyggeligt 🙂 Lone kørte hjem og sove og ungerne og jeg hoppede i båden og faldt hurtigt i søvn, godt brugte. Uret ringede kl 7.30 og jeg var lige ude og kigge på vejret, men da det stadig blæste, hoppede jeg hurtigt tilbage i kabinen og nappede en time mere på skjoldet 🙂 vi ville have været ude og fiske idag også men det var nu også meget hyggeligt, bare at dulre rundt nede på havnen og se de sidste både blive taget op og køre afsted.

klister1

Sidste båd i vandet.

Stor tak til Onsevig havn og alle de frivillige som gør det muligt at afholde sådan et gennemført arrangement. Det er vi glade for og vi ses helt sikkert i 2016. knæk og bræk.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *