Fladfisketur 4-8-2015.

Mads havde i nogen dage gået og fablet om at han altså havde sådan en lyst til at fange fladfisk 🙂 han har gået rundt ude i haven og leget med en gammel fiskestang for ihh hvor han altså havde lyst til fladfisk. He He 🙂 nå men jeg forbarmede mig over den” stakkels” dreng og pakkede båden med alt vores fiskegrej. Det havde vi jo self lige taget ud, da vi lige har været nogle dage på Femø til jazz og skulle overnatte i båden. Hvilket iøvrigt igen var en succes. I år havde vi min lillebror Sofus og hans kæreste Matilde med samt min kollega Kenneth. Så det var hygge på højt plan , vejret var fantastisk og der var fuldstændigt havblik . Som sædvanlig var man lidt tung i hovedet dagen derpå, så jeg diskede op med bacon pølser og scramble æg alt self lavet på grillen 🙂

jazzjazz1

Hygge på Havnen.

Efter endt brunch pakkede vi os sammen og sejlede hjemad . Det var en skøn tur på helt fladt vand. Da vi landede hjemme i indkørslen ringede Ida, som sammen med Mads havde været på weekend hos min kære faster Inger og onkel Kurt. Ida og Mads havde sådan lyst til at komme ud og sejle og bade og da jeg jo er nem at lokke når det gælder en tur på vandet, skyndte jeg mig at tømme båden for dyner osv og satte kursen tilbage til Blans havn (34 km hjemmefra ) Lone var helt færdig så hun blev hjemme og pakkede vores ting ud mens ungerne og mig sejlede en tur til Askø og badede 🙂

askoasko1

Hygge på Askø.

Nå men Mads og jeg fik pakket vores ting i båden og kørte til Onsevig og satte båden i vandet nu skulle slaget stå med de fladfisk, jeg havde aftalt med Erik fra m/s Hanne at vi kunne sejle forbi ham og hente orme , de lå allerede derude og havde godt fiskeri. Erik er altid flink til at vi kan lave de aftaler og bare ringe og har han orme med, kan man bare komme forbi og købe det er ren luksus 🙂 der var lidt knolde på vandet idag og det blæste noget men min lille gast tog det pænt og vi havde det rigtigt hyggeligt vi fiskede i godt 3 timer og vi havde vel omkring 70-100 flade oppe og vende skibet. Der var virkelig gang i dem idag . Dagens resultat blev 36 pæne flade og en enkelt hornfisk med hjem. Mads fangede hornfisken igen på bunden med sit skrubbe forfang. Vi havde nogle rigtig pæne skrubber oppe og vende som pænt blev genudsat da der jo er DM i fladfisk lige om lidt og der har vi nok mere brug for dem og spisemæssigt syntes jeg de bliver for grove.

flad11.

 

 

En tanke om “Fladfisketur 4-8-2015.”

Skriv et svar til Kristian Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *