Gaffelbukken.25-5-15.

Har i noget tid observeret en gaffelbuk, som ikke har det så godt, den har haltet en del og jeg har kunnet se at det bare blev værre og værre. Derfor tog jeg beslutningen om at skyde den selvom det bestemt ikke er med min gode vilje . Bukke skal skydes når de er gamle ikke som nogle unge knægte. Jeg havde stillet uret til kl 4 og var forbavsende frisk med tanke på at vi var til svigerfars fødselsdag igår og kom lidt sent hjem, kom hurtigt i tøjet og fik også lige gået en hurtig tur med vufferne inden jeg kørte ud til marken hvor jeg vidste at bukken gik. Han gik sammen med en rå en smalrå og en fin symmetrisk seksender ,som nok skal blive en rigtig god buk om nogle år. Den har sat op som seksender og er ca 3-4 cm over ørene her det første år. Vel ankommet fik jeg hurtigt spottet dyrene de stod på den mark som de plejer og jeg kunne begynde at purshe mig ned imod dem . Vinden var perfekt og det gik rimeligt smertefrit med at komme ned i en god position. Da jeg kom på plads kunne jeg ikke lige se gaffelbukken til at starte med og tænkte at det kunne være at der var en af naboerne som også havde set ham og haft samme tanke som mig og skudt ham væk. Men efter noget tid fik jeg øje på ham i det høje græs, han lå bare og nød morgenen og der var ikke andet og gøre end bare at vente på at han rejste sig. Mens jeg ventede på at han skulle rejse sig nød jeg synet af den lille seksender som rigtig gik og spillede bred, der blev fejet på alt som stod op og han stangede råen og smalråen fik også en tur på et tidspunkt skulle gaffelbukken også have en tur og det gav mig en mulighed da han rejste sig. Dyrene trak nu stille over marken og jeg kunne stille skydestokken op og gøre mig klar, nu var det kun et spørgsmål om at han skulle stå frit af de andre og at der skulle være kuglefang, mens jeg stod og ventede på det rette øjeblik fik jeg kigget over i skovkanten modsat af hvor jeg stod og der kom der en rigtig fin og absolut skudbar seksender ud og stod og kiggede på råerne og bukkene. Det var nu fristende at dreje skydestokken og skyde den store istedet for gaffelbukken men selvom den kun var ca 100 m ude valgte jeg at holde fokus på gaffelbukken. Den skulle ikke gå og have ondt længere tid end nødvendigt. Gaffelbukken stod nu helt fri af de andre og med siden til 140 m ude så jeg slap kuglen mod ham, han tegnede fint og gik lige 3 m ca og så stod han helt stille, jeg kunne se i kikkerten hvordan blodet pumpede ud af ham og inden længe faldt han om. Han opdagede aldrig hvad der var sket. Kuglen sad en smule bagligt ca 10 cm længere bagud end jeg plejer, men havde heldigvis ikke ramt mavesæk eller andet. De andre dyr fattede ikke rigtigt hvad der var sket og gik bare rundt og kiggede på hinanden det var først da råen gik forbi den døde gaffelbuk at tiøren faldt og de stak til skovs. En rigtig fin morgen hvor planen lykkedes og det rigtige dyr blev skudt.                         buk3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *