Møn laks

Far og søn på drengerøvstur til møn d 18 og 19 marts 2015.

Hurtigt hjem fra arbejde og hente båden som stod og ventede, vi havde pakket alt dagen før så vi bare kunne lette anker og komme afsted til Klintholm. Der var en som var noget sej da han kom til børnehaven med skovbussen og farmand holdt og ventede på ham med båden spændt efter bilen. Drengen i bilen og kursen sat mod Klintholm og afsted gik det , vi havde aftalt at køre dagen før og så tage en overnatning syntes det er så hyggeligt og knapt så stressende når vi overnatter i havnen. Vi ankom til Klintholm ca kl 17 og var hurtigt inde hos den altid flinke købmand og købe vores årskort til rampen og proviantere lidt til aftenen derefter kørte vi ned i den gamle afdeling af havnen og fik sat båden i vandet og gjort klar til natten.

 

 

bad

 

 

Da alt var klargjort fandt vi gasblusset frem og fik sat en gang boller i karry på blusset alt imens vi bare råhyggede, efter vi havde spist gik vi en tur rundt på havnen og kiggede lidt på alle de andre både som så småt dukkede op, der var vel omkring 15-20 både om aftenen og der kom flere til i løbet af natten. Vækkeuret ringede kl 4.30 og lidt søvn drukne kom vi i tøjet og afsted til købmanden som havde valgt at åbne kl 5 det er ren luksus at kunne hente kaffe og varme rundstykker på dette ukristelige tidspunkt, tilbage til båden og få lidt indenbords mens vi ventede på Bjarne fra Team Blik som ville gøre os følgeskab til 40 meteren. Bjarne ankom kl 5.25 og fik hurtigt sat båden i vandet og efter en hurtig kop kaffe satte vi kursen mod 40 meteren. Det bumpede en del på vej derud da der stod en del gammel sø fra dagen før men vi kunne holde en snitfart på 15 kn så det var egentlig ok. Fremme på 40 meteren blev grejet hurtigt sat og på vhf kunne vi hurtigt høre om meldinger om fisk og også om nogle lidt større fisk så forventningerne blev sat højt fra start af , vi havde også ret hurtigt en kontakt som der dog desværre ret hurtigt stod af men det gav lidt blod på tanden . Aftalen var at alle fisk idag skulle fightes af Mads da vi skulle forbedre hans pr fra sidste år på 4 kg ( skal lige siges at Mads er 5 år ) vi sejlede fra Næstved hjørnet og lidt øst på mod møllerne og endelig var der fast fisk det virkede dog ikke som nogen større af slagsen så Mads fik bare stukket stangen i hånden og besked på at fighte den mens jeg lige ryddede den ene downrigger så vi var klar til fisken , men det var en fejl af de større !! da fisken var ca 30 m fra båden kom haleroret lige op i overfladen og den fisk jeg lige havde skudt til ca 3 kg var pludselig væsentligt større så jeg nåede lige at tage fat i stangen da fisken gik amok bag båden , lavede nogle ordentlige spring og svømmede lige ind i linerne på riggen i modsat side og så var der lidt panik hvor laksen hoppede rundt blandt sideplanere og stort set alt andet grej inden den valgte turen rundt om wiren på downriggeren og væk var den . Ikke specielt professionelt af mig men sådan er det nogen gange desværre man lige bliver lidt overrasket. Mads tog det nu meget stille og roligt og mente at der jo var flere så vi bare måtte fange en mere 🙂 Dejlig dreng. Så meldte Bjarne fra Team Blik at han havde fået en fin fisk på 7,4 kg i båden og at han havde mistet et par stk også, så der var flere hvor de kom fra. Vi havde et par stille timer hvor der ikke skete så meget, det gjorde der heller ikke i de andre både der var ihverfald meget stille på vhf og i mellemtiden var det blevet fuldstændigt havblik og solen bagte ned på os, så vi sad og nød det gode vejr i korte ærmer og kiggede på nogle af de kæmpe flokke af traner som trak hjem mod Sverige. Flot syn ! alt imens vi sad og nød det hele fik jeg pludselig en alarm på motoren der var ihvertfald noget der pippede engang imellem og da det ikke er det fedeste sted at få en alarm på motoren blev jeg selvfølgelig lidt irriteret over det til stor morskab for Mads da det viste sig at der sad nok 20-25 musvitter på vores stænger og på targabøjlen og hvilede sig og ja så pippede de altså også engang imellem:-) Så alarmen blev afblæst heldigvis. Pludselig blev stilheden afbrudt af en hidsig knarre der kørte på fuld skrald.Endelig !! en laks havde taget en kobber toby i 65 fod og prøvede nu at tømme vores hjul for line. Denne gang blev der ikke taget nogen chancer alt grej blev bjerget. Go proen sat til at optage og af med gassen så vi lå stille og Mads kunne fighte sin laks. Dog måtte jeg hjælpe ham med at rulle på et tidspunkt da den valgte at svømme lige på os med fuld fart det er så ulempen ved at ligge stille, der skal godt nok rulles til når de kommer lige på, men efter 10 min kunne vi nette en fin laks på 8,5 kg Dagen var reddet og Mads havde fået hvad han kom efter og faderen var stolt 🙂 vi blev enige om at sætte grejet og trolle tilbage mod klinten da klokken efterhånden var blevet 16 og der er jo et stykke vej hjem. Bjarne fra Team Blik var sejlet ind til klinten og se om der skulle være en havørred så følgebåden var smuttet. Lige som vi passerer Næstved hjørnet går den ene sideplaner fisket med en af de nye 60 gr tobyer og en fin laks hopper og springer bag båden, hurtigt får jeg ryddet alt grejet og mads får landet en fin laks på 4,2 kg 2 laks i kassen så vi var godt tilfredse. Riggede hurtigt af og satte kursen hjem mod Klintholm i total havblik det gik derud af med 24 kn hele vejen hjem det var bare skønt. En fantastisk dag hvor der blev fanget rigtig mange laks.mads1mads2mads3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *