Ny BR og PR.

Efter en veloverstået klintecup valgte vi at blive en nat mere på møn for at prøve lykken endnu engang da de lovede gudevejr. Det kom vi ikke til at fortryde da vi ved middagstid fik et godt hug ude i bananen. Det var den midterste stang på riggen som fiskede i 30 fod, monteret med en Break Point xl i farven “Røde hunde” Fra Wolner Fishing som laksen valgte at tage. Den tog 760 fod i første udløb og vi var ret sikre på at det var en fejlkrogning da den gik helt “amok” derude. Mads fik stangen og fik lov til at fighte helt selv fra start til slut. Undervejs i fighten gik det op for mig at det var en rigtig stor fisk da halen på et tidspunkt lige var oppe og “vinke” engang, alt grej blev ryddet og skruen taget fra så Mads fik fuld smæk for skillingen 🙂 Efter ca 45 min kunne vi med rystende hænder og bløde knæ lande en laks på ikke mindre end 116 cm 17,4 kg og en omkreds på 72,7 cm. Det er både bådrekord og mads`s nye pr da den gl bådrekord var på 16,8 kg og mads´s pr var på 8,2 kg . Så han har mere end fordoblet sin pr 🙂 STORT TILLYKKE. Nu gælder det Bornholm og TMB. Knæk og bræk.

Et stort øjeblik for os begge .

Måske en større køleboks skal på ønskesedlen 🙂

Break Point xl i farven. Røde Hunde fra Wolner Fishing.

2 tanker om “Ny BR og PR.”

  1. Kæmpe stort tillykke til såvel Mads som til hele team Lille My..
    Tak for jeres gode beretninger. Det kribler i trolling-fingrene, når man selv er arbejdsramt i påsken 😫
    Håber at der også kommer lidt video senere.?
    Knæk og bræk 🎣🐟

    1. Mange tak 🙂 og velbekomme 🙂 ja der kommer lidt video senere lige nu er det afgang til Bornholm og Trollingmaster. Så håber vi også har noget at berette om efter det 😉
      knæk og bræk til dig også 🙂

Skriv et svar til Bjarne Jacobsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *