Ny bådrekord 16,8 kg

Skærtorsdag d 24-3-16. så vejret rigtigt lovende ud til en gang laksefiskeri. Min gode jagt kammerat Viggo har aldrig prøvet at trolle og heller ikke prøvet at fange en laks, så han fik tilbuddet om en tur på østersøen. Han skulle lige se om han kunne rykke lidt arbejde, men ellers var han frisk. 5 min efter ringede Viggo , han var klar . Jeg samlede ham op på vejen kl 03,30 og kursen blev sat mod Klintholm. Vi skulle selv ud idag, da vores ellers tro følgesvende, fra Team Emilie, desværre ikke kunne komme ud og lege med os idag . Vi landede i Klintholm præcis kl 05,30 og kunne holde lige uden for købmanden, som også idag åbnede kl 05,30 det sgu luksus 🙂  rampekort kaffe og morgenbrød blev klaret og vi kørte ned til den gamle rampe, da der var meget trængsel på de nye. Her var der som sædvanligt lige til at køre til med det samme. Havde dog frygtet at der var proppet alle steder pga Klintecup som startede fredag, men vi kunne holde ved siden af rampen uden de store problemer, så det var lækkert nok . Båden blev sat i og jeg sejlede den lige over på en af broerne så den lige kunne varme lidt, da det var blevet frostvejr igen og alt var frosset. Der var mange både som gik på 40 meteren og mange som gik sydpå og allerede på vej ud, kunne vi høre på vhf, hvordan folk de hakkede på hinanden, utroligt som nogen mener de ejer hele østersøen. Da vi sejlede ud gennem kondomet, kunne jeg se på ekkolodet, at der var rigtig mange fødefisk herinde og jeg foreslog Viggo, at vi lige prøvede herinde, for var der fisk her var der jo ingen grund til at jagte helt ud på 40 meteren og alle de andre. Han kunne jo af gode grunde hverken sige ja eller nej da det jo var hans første tur, men syntes det lød fornuftigt. Jeg fik sat grejet og var igang med at forklare Viggo hvad proceduren var når der blev bid . Da den øverste stang i 30 fod på riggen gik i min side, normalt tager jeg altid den første, da det jo er mig der er skipper og har alle udgifter til båd osv og derefter går den på tur. laksen tog et udløb på 450 fod og der var ingen tvivl om at det her var en rigtig god fisk. Jeg valdte at give stangen til Viggo, da han jo som sagt aldrig har fanget laks før. Jeg ryddede båden og kom samtidig med gode råd og på et tidspunkt råbte jeg nok lidt af ham også, da jeg opdagede at han lige valgte at stoppe spolen på hjulet med tommelfingeren, da laksen tog et godt udløb :-0 da grejet var ryddet tog jeg skruen fra og vi lå bare og drev og Viggo kunne fighte laksen. Det var et stort tovtrækkeri, når Viggo tog 10 m line tog laksen 10 tilbage. Men langsomt blev både laks og Viggo trætte og laksen kom ind til båden , så vi kunne se den. Den var KÆMPE!!!! den var helt abnorm stor at se på i vandet, da den så os valgte den så lige at svømme 140 fod ud og stille sig igen, men nu vidste vi trods alt hvad vi havde med at gøre, på dette tidspunkt skød jeg den til 13-15 kg. Viggo fik den pumpet ind igen og efter lidt tumult og lidt dirregering fra  mig, lykkedes det os at få laksen i nettet ( hvordan vi end bar os ad med det, den kunne dårligt være der) da jeg ville løfte den op , måtte jeg godt nok tage ved og må indrømme at vi gloede noget da den lå i båden. Den var jo GIGANTISK 🙂 den gik helt agurk,da den kom i båden og jeg skyndte mig at sætte mig på den , men kunne lige så godt have sat mig på en rodeotyr. Hold kæft den var stor !!! vi fik gokket den nogen og sad så bare lidt og kiggede på den , det var et stort øjeblik for os begge 🙂 vi vejede den på min digitale vægt som sagde at vægten lå mellem 17,1 og 18,7 kg , men svært i en båd der gynger at få den korrekte vægt. Men vi turde godt melde ud på vhf at den vejede omkring 17 kg. Det var helt vildt, vi blev i området resten af dagen, dog uden at mærke mere, men ok kan godt nøjes med en når bare det er i den kaliber 🙂 Vi sejlede i havn omkring kl 17 , vi skulle jo lige nå ind og få kontrolvejet fisken og have taget nogle billeder mens det stadig var lyst. I havn blev den vejet til 16,8 kg på to forskellige vægte. ny BR og en seriøs PR til Viggo. Stort tillykke med den 🙂

v1v2

v3v4

v5

En tanke om “Ny bådrekord 16,8 kg”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *