Nattur med harpunen.

Så fik jeg endelig taget mig sammen og købt en lygte til undervands jagten. Det skulle jeg have gjort for længe siden , det var en kæmpe oplevelse og man skulle altså lige overvinde sig selv til at hoppe i når det er fuldstændigt mørkt 🙂 men det gik og det var helt fantastisk. Jeg startede med at køre en tur ud på fjorden, da vandet er en smule varmere der end i østersøen. Jeg landede dernede kl 24.00 og kom hurtigt i dragten og afsted, sigten var virkelig dårlig og jeg kunne kun se omkring en lille meter frem og efter en halv times tid gav jeg op. Der var ingen grund til at fortsætte når jeg intet kunne se alligevel. Hurtigt op i bilen og satte kursen til Brunddragerne. Her var vandet væsentligt koldere men også en lille smule bedre sigt så jeg hoppede i og svømmede langs med stranden, der var et helt utroligt liv af krabber og rejer , vandmænd og alle mulige slags småfisk det var helt fantastisk 🙂 sigten var ca en meter til halvanden og det er altså for lidt for pludselig kom en pæn ørred ræsende forbi og må indrømme at jeg fik lidt af et chok og fik måske lidt vand i snorklen.he he. Jeg svømmede videre og tænkte at er der en må der være flere og sørme om ikke der kom en mere forbi dog uden jeg fik muligheden til at skyde efter den. Men så dem trods alt. Dejlig tur og en ny verden har åbnet sig.

2 thoughts on “Nattur med harpunen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *