Godt Nytår !!

2016 har været et lidt turbulent år. Der har været mange udfordringer og ting som skulle gøres, ting som skulle gå op i en højere enhed . Men det har også været et fantastisk år, hvor vi jo langt om længe fik opgraderet til drømme båden 🙂 nu skal den bare rigges op til alle de nye “eventyr” som 2017 forhåbentligt byder på.

På jagt siden er det gået over alt forventning, vi har startet op et nyt sted og der har været meget stress og arbejde for at få tingene til at gå op , men også her er det lykkedes til fulde og vi har bevist hvad vi kan 😉 resultaterne taler for sig selv og der er vist ingen tvivl om at det er det rigtige vi har satset på.

Vi ønsker alle vores hjælpere,familie samt gode venner og alle der har fulgt os i 2016 et godt og lykkebringende nytår. Vi håber også at i vil følge vores små eventyr i 2017.

Knæk og Bræk og godt nytår
ønskes i af Team lille my.

Store byggedag.

Sæsonens fasanudsætning stod for døren og vi skulle lave tre nye udsætningspladser. Da de eksisterende havde udtjent deres værnepligt og ikke var så funktionelle mere. Så der blev bygget rammer og lavet volierer og gjort klar til de nye beboere. Syntes selv at resultatet er blevet rigtigt godt , men det har også kostet blod sved og tårer 🙂
v7v8v9v6v12v11v13v14v15

Så sættes der rammer op og laves engelske volierer.
v16v17v18v19v20v21v22v23v24v25v26v27

så lige et strøm hegn til slut , så ikke mikkel eller nogen andre 4 benede kommer ind.
v36v37

Så vi klar til de nye beboere.
v28v29v30v31v32v33v34v35v38v39

Sæsonens sidste buk.

Anden sidste aften i bukkejagten 2016. Det var regn og gråvejr , men alligevel valgte jeg at tage et smut afsted, da det var over 3 uger siden jeg sidst havde været ude. Da jeg kom frem på min post denne aften gik der allerede 7 pæne dåhjorte og hyggede sig. Så dem kunne jeg sidde og nyde mens jeg håbede at den gamle buk ville vise sig. Da jeg havde siddet og kigget på hjortene i en ca 10 min tid, kom der en ordentlig byge og hjortene gik mod skoven , da de var ca halv vejs kunne jeg pludselig se en bevægelse i byggen til højre for dem, de havde stødt bukken som åbenbart lå og hyggede sig midt i bygmarken. Nu skulle det gå stærkt for byggen var blevet noget højere end jeg havde regnet med og det var kun lige det øverste af ryggen og halsen som var fri af kornet , men bukken var på vej mod en plet i kornet som enten har fået for lidt eller for meget vand og derfor ikke var ret højt, der kunne det være jeg fik en chance for skud. Jeg kom hurtigt på plads med skydestokken og fik riflen i anslag , så var det bare at vente på bukken og håbe at det var lavt nok til at jeg kunne afgive et forsvarligt skud. Bukken kom stille og roligt ind på pletten og jeg gjorde mig klar, syntes ikke at det var helt lavt nok til at jeg kunne skyde men så alligevel drejede han sig med siden til og jeg valgte at skyde ham lidt højt på bladet og effekten var da også som ventet. Han gik lige ned i skuddet.Den 3 og sidste buk denne sæson og så en gammel en af slagsen, det kunne ikke være bedre.
b10b11b12

Brødre bukken.

Har i ugerne op til bukke jagten kørt og holdt lidt øje med de forskellige bukke, hvor de havde deres gøren og laden og særligt en har jeg kigget meget på. Brødre bukken døbte jeg den af den simple årsag at jeg havde besluttet at den skulle min lillebror Mike skyde 🙂 Mike har ikke skudt så frygtelig mange bukke og lige præcis denne buk var meget stationær og meget speciel, den havde en ekstra sprosse på den højre stang og så var den begyndt at gå retur, så der var ingen tvivl om at det var nu i år han skulle skydes. Mike var selvfølgelig frisk på opgaven og vi aftalte at han skulle komme ud til mig lørdag morgen og så ville jeg purche med ham og anvise ham bukken eller ihvertfald hvor han holdt til. Vejret var helt perfekt denne morgen med svag vind og høj sol. Der gik da heller ikke længe før vi så bukken, kunne godt se det gippede lidt i Mike for godt nok havde jeg beskrevet den, men at se den live var alligevel noget andet, vi mødte ham i et levende hegn hvor han stod lige i solen og han så virkelig kraftig ud i opsatsen, de hvide sprosser så rigtig flotte ud og han var flot rød i pelsen, vi sneg os ned på plads og skulle nu bare vente på at han kom ud af hegnet. Det gjorde han så også men det var med 80 km/t efter en fin ulige seksender som var kommet ud til højre for os og det eneste sted han lige stoppede var nøjagtig det eneste sted uden kuglefang, men spændende var det 🙂 vi sad og ventede på ham i en times tid og herefter purchede vi efter ham dog uden at møde ham mere denne morgen. Mike kunne ikke helt få bukken ud af hovedet men havde desværre først tid igen lørdagen efter. Der var nu ingen problemer i det da der er langt til naboerne her, så bukken burde været fredet indtil Mike kom igen. De næste par morgener holdt jeg øje med bukken og igen op til lørdagen hvor Mike ville i aktion igen. Han gik stadig som han havde gjort siden starten af bukke jagten og jeg kunne fortælle Mike inden for 5 min nøjagtighed hvornår og hvor bukken ville komme. Mike måtte selv gå efter ham denne morgen, da jeg havde set en anden stor buk på et andet revir, som jeg ville efter denne morgen, men det var heller intet problem, fremgangsmåden var jo den samme som sidste weekend. Bukken kom som forudsagt og alt var gået op i en højere enhed til sidst der havde dog været lidt nerver på da bukken havde valgt at lægge sig ned 80 m fra Mike og så sove en 45 min tid. Det havde vist været nogle utroligt lange minutter ifølge Mike 🙂 Men han fik givet den en perfekt kugle og bukken forendte lige midt i sit revir, det kunne ikke gøres flottere og det var bestemt også en glad og taknemmelig ung mand der ringede til mig og fortalte at bukken var skudt 🙂 Jeg kørte ned til ham og han fik brækket bukken og vi fik taget lidt billeder osv. Det var en helt perfekt morgen og jeg må indrømme at jeg var lige så glad for at han fik skudt den som han selv var 🙂 Igen stort tillykke med bukken. Knæk og bræk.

b6b7

b8b9

Premierebuk 16-5-2016. Samt buk d 17-5-2016.

Endelig !!! blev det d 16-5 årets højdepunkt. Bukkejagt start,det er en af mine yndlingsdage , ikke mindst fordi at det er starten på en ny sæson , men også fordi at det er på denne årstid, vi oplever mest på reviret. Alle de små lam og de fine små då kalve, rævehvalpe og små grise fra grævlingerne, det er virkelig en fantastisk årstid, hvor det summer af liv overalt. der er ikke noget bedre end at sidde på post, tidlig morgen og lytte til gøgen der kukker i det fjerne, se dyrene vågne op og komme frem på marker og i de levende hegn, mærke den lune brise, selvom det er tidlig morgen. Det er virkelig skønt og så den spændte fornemmelse af, at alt kan ske, for selvom vi har kørt og holdt øje med de forskellige bukke op til premieren, ved vi jo godt at der nemt kan være lavet om på mange ting bare på et par dage, alle har prøvet at køre og se den store gamle buk gå trofast på engen, hver morgen og aften, for derefter at forsvinde dagen før bukkejagt start og først dukke op igen i de sidste dage af bukkejagten, hvor de har været henne i de to måneder bukkejagten varer , ved ingen , men pludselig er de der igen og det er lige netop det der tænder mig ved bukkejagten. Når den gamle udsete buk pludselig viser sig igen og man dermed får en enkelt chance for at nedlægge ham. Det er stort og utroligt spændende. Andre gange går det nemt og smertefrit som den buk jeg skød den 16-5-2016 på vores nye revir. Bukken havde jeg set et par enkelte gange ,men aldrig sådan rigtig tæt på, kunne godt se det var et gammelt dyr , men opsatsen havde jeg ikke været tæt nok på, til at kunne vurdere størrelsen af . I samme område gik der tilgengæld, en stor flot seksender, som jeg ville vurdere til ca 4 år. Han var godt over ørene og med et godt udlæg samt lange hvide sprosser, en ganske fornuftig buk som jeg egentlig havde sat mig for at kigge efter på premiere dagen og der tage beslutningen om hvor vidt han skulle skydes eller ej. Den beslutning blev noget nemmere at tage end jeg havde regnet med, for bukken stod ganske som forventet nede i et levende hegn , hvor han har holdt til de sidste ti til tolv dage, så han var nem at finde 🙂 bilen blev stillet i god afstand til stykket hvor jeg skulle sidde og allerede, da jeg sneg mig derned af kunne jeg se bukken og kunne også se at han var noget urolig. Der var små ti min til solopgang og dermed skydetid, så der var tid nok til at komme på plads. Ud af ingenting kom der pludselig en buk farende ud af hegnet og løb lige ned i hovedet på den fine seksender, den jagtede ham rundt og til sidst fortrak den ud over markerne. Det var da lige godt S…. det hele virkede så sikkert og nu var bukken jaget afsted men omvendt var der jo så nu den buk som havde jagtet ham rundt dernede, han gik nu og fejede og spillede bred og var meget tilfreds med situationen. I mellem tiden var jeg kommet på plads og det var blevet skydetid. Præcis to min over, så jeg stak lige hovedet gennem det levende hegn for lige at se hvor langt nede han gik. Han gik ikke !! han kom løbende lige på mig ca 40 m ude, nu skulle det gå stærkt der var et større hul i hegnet, hvor jeg havde ca 8 m at skyde på og jeg havde en klar forventning om ,at det var her han styrede imod da jeg havde set en masse fejninger her, lige inden jeg så ham komme i fuld galop. Fik tændt go proen og stillet skydestokken op, riflen i anslag og så vente i de længste tre sek i hele mit liv 🙂 Bukken kom frem i hullet med hovedet nede, så jeg kunne ikke se om det rent faktisk var ham, det ville jo være katastrofalt, hvis nu der også havde været en rå som jeg ikke havde set i farten. Men kunne nu se de hvide sprosser på opsatsen og jeg slap kuglen lige på bladet, bukken sprang en meter eller mere lige i vejret og jeg kunne uden brug af kikkert, se at kuglen sad perfekt (han var kun 12 m fra mig da jeg skød ) han løb lige på mig men opdagede mig og drejede ind i hegnet , hvor han faldt efter 20 m ca, en fantastisk oplevelse og en kanon buk. Det kunne ikke være finere start på sæsonen.

b1b2

Fik brækket bukken stadig med kameraet kørende og kørte herefter hjem for at hvile mig lidt oven på den spændende morgen, kunne dog ikke sove, så valgte at sætte mig til at redigerer filmen fra bukkejagten. Filmen blev færdig og jeg smed den self op her på min side og også på min FB side. Lagde mig og fik hvilet mig et par timer. Da jeg vågnede kunne jeg se at der var et nr som havde ringet nogen gange, ikke et nr jeg kendte og de havde ikke lagt nogen besked så tænkte at de nok ville ringe igen hvis det var vigtigt. Pludselig ringede nr`et igen og det viste sig at være fra TV 2 nyhederne som havde set min film på youtube og som nu spurgte om de måtte bruge den i et indslag i nyhederne kl 19. Bum bum self måtte de da det 🙂 🙂 det var sgu stort at se min film i nyhederne, da var jeg altså lidt stolt.

 

17-5-2016

Skulle da lige rulle en tur efter aftensmaden og havde selvfølgelig taget riflen med nærmest for tilfældes skyld 🙂 Havde set en ældre buk som gik i en stor raps mark og den var ikke specielt nem at komme til men tænkte at den skulle have et forsøg denne aften. Da jeg kom ned til rapsen gik der en stor rudel dåvildt på ca 50 stk og erfaringsmæssigt ved jeg, at netop de gamle bukke gider ikke være sammen med dåvildtet, så jeg fortsatte op til gården her havde jeg set en del fejninger men ikke set bukken, så havde ingen anelse om det var en stor eller en lille buk som holdt til her. Da jeg passerede laden kunne jeg se at der rendte to dyr rundt på marken, en større buk som jagtede en mindre buk, jeg sad lidt og kikkede på dem, men det var umiddelbart ikke nogen jeg kendte til, så bilen blev parkeret og en purch blev startet ned langs med det levende hegn ind mod naboen. Da jeg kom godt derned af og bukken var ved at være på et fint skudhold, gjorde jeg mig klar med skydestokken, i riffel kikkerten kunne jeg nu godt kende bukken, den har gået inde hos naboen lige så længe jeg kan huske, men nu var han altså kommet noget langt hjemmefra i sin iver for at jage den lille buk væk. Bukken havde ingen ide om at jeg var der, så han havde god tid og da han stod med siden til, var det en smal sag at sætte en god kugle på bladet af ham. Han hoppede engang løb ti m og lagde sig så. sæsonens anden buk var i hus 🙂 to fine bukke på to dage det var lige til at holde ud 🙂 knæk og bræk.

b5b4

Reguleringsræve.

Februar måned er = regulering af ræv det er simpelthen noget jeg glæder mig til hvert eneste år. Det er så hyggeligt og møg spændende at sidde og luske morgen og aften. Specielt nu når lovgivningen også giver os ret til at skyde både før og efter solnedgang. Det gør virkelig en forskel må man sige. Vi har omkring 6-8 kunstgrave vi kører og kigger til sæsonen igennem men i år var det først i februar det gav pote. Har allieret mig med min gode ven Viggo og hans Jack russel terrier Fie som fast makkerpar og det er virkelig rart at vi ved hvordan den anden gør og omvendt så slipper vi for farlige situationer og misforståelser og vi kan begge se på Fie om der er gevinst eller ej, da hun virkelig er skråsikker er der ingen ræv i graven går hun simpelthen ikke i den, det sparer os for en masse tid og vi kan komme rundt til nogle flere grave 🙂 Første weekend i februar var vi lige et hurtigt smut rundt og kigge og ved første grav kunne vi begge se på Fie, at der var jackpot. Hun strøg afsted i graven da Viggo slap hende og der gik ikke andet end 30 sek før en ræv kom ræsende ud af røret og drejede skråt ud for mig. Knald !!! et skud og den trimlede rundt, hurtigt en ny patron i kammeret da der sagtens kan være flere, men efter yderligere 10 sek kom Fie ud og kiggede på mig, for derefter at ryge direkte over og ruske den døde ræv som var en lille pæn tæveræv.

rav

Dagen var reddet og vi kørte videre til næste grav for tænk nu hvis 🙂 da vi kom til den næste grav kiggede vi lige på hinanden for Fie var helt oppe og ringe, kunne det virkelig passe at der også var ræv her eller var det fordi hun stadig var oppe og køre over den vi havde skudt . Viggo slap Fie og hun strøg lige i graven, hørte hende give hals og et minuts tid efter kom der en stor ræv farende ud af røret igen ved mig, første skud ramte den lidt bagligt men det fik jeg rettet op på i andet skud og endnu en tæveræv måtte bide i græsset :-).

rav1

weekenden efter prøvede vi lige en tur mere, denne gang havde vi fået lov at bruge nogle nye grave af en af naboerne som ikke selv fik passet det optimalt men som havde hørt at vi var meget ihærdige og gode til det med rævene. Tak for det 🙂 vi kørte ud til de sædvanlige grave først, men der var ikke nogen hjemme der så vi besluttede os for at prøve en af de nye. Det var en klog beslutning da vi ankom til graven kunne vi igen begge se på Fie at det nok var her det skete. Fie gik i graven og var væk et stykke tid, for så at komme ud igen og så skifte hul, dette gjorde hun nogen gange og vi frygtede lidt at det var en grævling som sad i graven, det er somme tider det går lidt hårdt ud over hunden hvis sådan en fætter får fat i den så er det en kamp på liv eller død under jorden. Pludselig kommer en ræv farende ud over ved mig men jeg tøver lige et sekund da den ingen hale har og nogle meget korte ben, den så helt forkert ud og der gik altså lige et sekund før jeg var sikker på det var en ræv. Første skud gik ved siden af, andet skud sad perfekt og ræven rullede i knaldet, nye patroner i og nåedede lige at lukke bøssen igen da ræv nr to også springer over ved mig, men nu var jeg “varm” og ræven trimlede ved siden af den anden. En stor flot hanræv og en lille haleløs tæve. Det var helt perfekt, tænker at tæven har været lidt for tæt på mejetærskeren i høsten og derfor ingen hale havde.

rav2rav3

Resultatet fra to dages gravjagt 🙂

rav4rav5

 

Rådyr jagt d 28-1-16

Var inviteret på en gang dåvildt jagt med mulighed for afskydning af dåer og kalve samt smalrå eller rålam af en af mine rigtig gode venner. Han insisterede på at jeg skulle have kongeposten 🙂 og det siger man jo ikke nej til he he . kom lidt sent afsted da arbejdet jo somme tider kræver lidt ekstra tid men sådan er det , havde en times tid og nogle minutter i tårnet alligevel så det var nu ok. På dette terræn er der virkelig noget at kigge på og jeg havde også kun lige sat mig i tårnet da det første råvildt kom fra stort set alle sider af engen, det var godt nok imponerende

radyrradyr1radyr2

 

Aftalen var at det var dåvildt der havde første priotet, da bestanden nærmest er eksploderet her i området men at når der var ca 15 min tilbage, så var det ok med råvildt også da de stadig manglede at afskyde nogle stykker af dem også og på dette terræn ønsker man ikke at afholde tryk eller drivjagter på hverken rå eller dåvildt, da man ikke vil forstyrre mere end højest nødvendigt. Det eneste dåvildt jeg så denne aften var en pæn spidshjort som trak forbi bagerst på engen, men kunne så sidde og nyde alle de mange rådyr. Da der var omkring 10 min til skydetid var slut sad jeg og kiggede på rådyrene hvilke der var til afskydning og som evt var frie til skud ( der var omkring 15 stk ude på engen) og havde først på aftenen lagt mærke til en smalrå som havde lidt pelslus, hun ville være fin at få skudt. Sørme om ikke hun kommer tilbage på engen og vælger at stille sig for sig selv 20 m fra de andre 80 m fra mig med siden til og med kuglefang det kunne jeg ikke have ønsket mig anderledes. Gav hende en fin kugle på bladet og hun hoppede lige en gang da kuglen ramte hende løb 15 m og forendte så midt på engen. Det helt rigtige dyr der blev taget ud af springet.

 

radyr3