Året der gik….

Så blev det tid til den årlige update om året der gik. Hvad skal man egentligt mene om 2020. Det var et år som, på så mange måder blev stik imod hvad vi alle havde regnet med, eller frygtet. Det blev et år med udfordringer for rigtig mange og rigtig mange ting blev noget anderledes end vi havde håbet. Jeg tror på at 2021 bliver bedre, stadig med diverse restriktioner , men stadig bedre 🙂 Vi bliver alle bedre til at tage de rigtige forholdsregler og holde afstand når det kræves og sammen skal vi nok komme ud på den anden side , så vi igen kan give et kram, et håndtryk , ja bare være sammen på kryds og tværs, for er du da gal man savner det sociale…

Vi startede året som vi plejer med ræveregulering, i år med noget nyt (ihverfald for vores vedkommende) lokkekald til ræv. Det er dæleme spændende og jeg må sige yderst effektivt. Status blev at vi rundede de 10 ræve på regulering og de fleste skudt med riffel og lokkekald. Bla denne kæmpe hanræv som Mads og jeg fik en af de sidste dage i februar.

kæmpe hanræv.

I maj måned var det som vanligt gedderne , der stod for tur og i år havde vi svigersønnen Thias med som aldrig havde fanget en gedde, så det fik hurtigt lavet om på 🙂

Thias med sin første gedde.

Bukkejagt blev der også tid til i år og Mads og jeg var så heldige at den udsete buk, valgte at træde frem efter 10 min på premiere morgenen og så var resten en formsag 🙂 god gammel buk.

Det er bukken med hovedet nedad 🙂

Det blev også til en enkelt reguleret muldvarp i denne sæson, som blev skudt efter en spændende purch i strømpesokker.

Kæmpe muldvarp 😀

2020 var så også året , hvor båden ikke nåede i vandet en eneste gang !!! og det skal der ihvertfald laves om på…

øjestenen.

Efteråret er gået i selskab med super gode kammerater på div fasanjagter rundt om i det danske land. Dejligt man er så priviligeret med så mange dejlige mennesker i sin omgangskreds. Der har været mange gode oplevelser og mange gode ture.

årets første sneppe.

Vi ser frem til et nyt år , hvor der virkelig skal fiskes igennem, der er også et par nye projekter på tegnebrættet så følg endelig med. Til slut er der kun at ønske jer alle et super godt 2021. Pas godt på hinanden og jer selv så skal det hele nok blive godt igen.

Godt nytår..

Året der gik…

Endnu et år er gået og hvilket år. Igen har der været fuld knald på og vi har haft de fedeste oplevelser sammen med de skønneste mennesker. Vi startede året i vanlig stil med at regulere ræve og som altid med min gode ven Viggo og hans dygtige Jack Russel Fie lykkedes det igen at få nogle fine ræve på tasken.

Efter rævene gjalt det vores store passion Laksene !! og hold nu op nogle fede ture vi har haft i år, den tur som vi nok husker bedst må ubetinget være klintecuppen på møn. Det var her at makker Mads jo som bekendt valgte at fange en laks på ikke mindre end 17,4 kg desværre var det om søndagen, hvor konkurrencen var slut, men det gjorde ikke oplevelsen mindre.

drømme fisk…

Trollingmaster nåede vi også at deltage i og det er bare så hyggeligt at møde alle de mennesker som man oftest bare skriver lidt med 🙂 også her fik vi nogle fine fisk, dog ikke nogen som gav nogen placeringer, men de gav nogle gode fights.

Ida med en fin Bornholmer.
Igen i år måtte Ida en tur på scenen med Peter Tanev.

Første weekend i juni er som altid booket til det måske nok hyggeligste arrangement vi deltager i. Nemlig weekenden med småbådsfiskerne Lolland Falster. Det er en cm konkurrence hvor det er største fisk i de forskellige kategorier cm lagt sammen og flest cm vinder. Her var vi så beskedne at vinde team konkurrencen og sørme om ikke Mads vandt junior konkurrencen 🙂 i år havde vi vores gode ven Thomas Stoffer med om bord så hyggen var i top .

kæft et chok jeg fik da Thomas pludselig havde taget maske på 🙂

I juli kom makrellerne til langelandsbæltet i stor stil og i nogle ordentlige str , det er nu bare sjovt at fange dem på det lette grej og så fik vi fyldt fryseren så der var til den nye rygeovn.

Det blev også året hvor jeg fik gjort alvor af at bygge mig en ordentlig rygeovn, det skulle jeg nok have gjort for mange år siden for hold da op hvor vi bruger den tit.

Storebæltcuppen måtte vi springe over i år da det også var i år jeg blev 40 år. Så istedet for fiskeri blev det til åbent hus, helstegt pattegris, grillede dådyrkøller og samvær med en masse skønne jagt/fiske kammerater og vores dejlige familier og gode venner. Det var en helt fantastisk fest.

Den hårde kerne inden vi gik hjem kl 8.00 næste morgen 🙂

September måned er lig med DM i fladfisk. Det er det jeg kalder min sommerferie for hold da op hvor er det afslappende at hygge med alle de fantastiske mennesker som bakker op om dette dejlige arrangement år efter år. I år var det Idas sidste år som junior, så hun havde bebuddet at i år gav hun den gas og det skal jeg da lige love for at hun gjorde. Ida sluttede på en tredie plads hos juniorerne og far var stolt 🙂 men hun fangede nu også nogle fine flade .

Oktober/November står den på dådyr jagt og her er det også gået fint det er både blevet til lidt hjorte og også lidt dåer og kalve. Specielt en aften skiller sig lidt ud, da jeg havde begge unger og lillebror Mike med ud og kigge efter dådyr og en stor flok på 40-60 stk pludselig kom farende forbi os.En lang purch med ungerne på slæb og det lykkedes det mig at skyde ikke mindre end tre stk. Det har jeg nu gjort mange gange, men ikke hvor jeg havde ungerne med også.

En enkelt af de bedre hjorte er det også blevet til i år.

Nov/Dec er det fasanjagterne der har fyldt mest og det har været en fornøjelse at komme rundt så mange forskellige steder og se noget nyt terræn, sneppen nåede jeg også lige på falderebet i år, så må sige at det har været endnu en fantastisk sæson.

Til slut er der kun at sige tusind tak for året der gik. Tak til alle vores skønne jagt og fiske kammerater, for alle de super oplevelser vi kan dele sammen. Tak til jer der læser med og kommenterer på vores små eventyr. Tak til Lone for at være så forstående, når jeg får nogen af mine “gode” ideer. I ønskes alle et godt og lykkebringende Nytår og jeg ser frem til en masse nye oplevelser i 2020. Jeg håber i alle vil følge med i det nye år.

GODT NYTÅR

Fra hele Team lille my

Endelig en opdatering.

Endelig blev det tid til en opdatering her på siden 🙂 det har været en travl og begivenhedsrig sommer og der er virkelig sket nogen store forandringer både privat og på både jagt og fiskerisiden. Sådan rent privat valgte jeg at sige mit gode job op i juli måned efter 16 år på samme arbejdsplads og starte op som selvstændig. Et valg som jeg ikke har fortrudt et sek 🙂 så velkommen til Jespersen Enterprise 🙂

Sidste opdatering var jo af den nye ide med at bygge en rygeovn. Skulle hilse og sige at det var en af mine bedre ideer 🙂 den er blevet brugt flittigt og der er bare en stor tilfredsstillelse i at lave noget lækkert ud af de fisk/dyr man selv fanger/skyder og så er der lige det plus at det er noget der samler folk og familie da alle gerne vil deltage ( og smage ) på de gode varer. Det kan varmt anbefales og jeg glæder mig allerede til at prøve at lave bacon osv nu da temperaturen er ved at være nede så vi kan koldryge.

På fiskesiden er der også sket en masse. Storbæltcuppen blev ikke til noget for vores vedkommende da jeg er blevet en (gammel) mand på 40 år og havde åbent hus, selvsamme weekend som cuppen løb af stabelen. Så vi holdte et brag af en fest og fejrede det med familie og gode venner, fiske og jagtkammerater. Dejligt med så mange skønne mennesker i ens netværk. DM i fladfisk er et af vores store højdepunkter og self er vi fast inventar i Onsevig 🙂 i år var det iøvrigt Ida`s sidste år som junior, så det var i år hun skulle give den en skalle og det må man sige at hun gjorde, hun fangede virkelig mange pæne fisk og på første dagen lå hun nr 1 i junior rækken og nr 2 i skrubberækken. Hun sluttede weekenden på en flot 3 plads. Far er STOLT… Mads fangede mange men knapt så store fisk i år og sluttede på 13 pladsen, men han tager revanche næste år 🙂

Dejligt arrangement….

Der har også været mange ture efter bæltets små torpedoer!! Makrellerne og her fandt ungerne virkelig fidusen og sørme om ikke de slog den gamle her i vores interne fiskekonkurrence.

Fin stribe makreller fra langelandsbæltet.

Lillebror Sofus havde aldrig fanget en makrel (mærkeligt nok ) så self blev han da inviteret en tur med ud og prøve og på trods af stærk strøm havde vi en kanondag og self fik han da fanget sine første makreller 🙂

Mads med fuldt hus.

På UV siden er det tilgengæld gået lidt i stå for mig 🙁 efter forbuddet om nattejagt er trådt i kraft er det ikke blevet til en eneste tur desværre. Der er simpelthen ikke lyse timer nok i døgnet til at jeg kan nå det. Men havde et par fine ture inden det blev ulovligt men kommer nu til at savne det en del , jeg ved godt at man stadig må tage ud om natten UDEN harpun og tage lidt fladfisk med hænderne men så vil jeg nu hellere tage dem på stang.

1,7 kgs havørred fra en af de sidste nætter det var lovligt.

På jagt siden er der jo sket nogle kæmpe ændringer. Med beslutningen om at skulle være selvstændig var jeg nødt til at stoppe med at passe jagt, da det simpelthen ikke kan lade sig gøre at hellige sig begge ting 100% så efter 12 år med fasanudsætning er det nu slut og self savner jeg det da, men omvendt har det også været befriende ikke at være bundet på hænder og fødder af kyllinger og ællinger og planlægning af jagter osv. Der har rent faktisk været tid til at tage på jagt selv og nyde at der ingen stress var over at man skulle nå foderrunden. Der har også været tid til at bruge noget mere tid med ungerne og Lone, hvilket også har givet lidt pluspoint på kontoen 🙂

Aftenpurch med Mads.
Fra jord til bord. Hjorten blev omdannet til ca 350 grillpølser.

Knæk og Bræk

Der skal røg på…

Kender i det at man går og får en god ide og inden man får set sig om er man igang med et nyt projekt 🙂 Sådan har jeg det ofte :-):-) Denne gang var det en tur på kysten, sammen med Mads som gjorde udslaget. Mads og jeg fangede en ordentlig gang hornfisk og vi snakkede om hvad vi kunne lave af lækre ting ud af dem da vi nok kunne få styret vores lyst til stegt hornfisk da mads siger at vi kunne da prøve at ryge dem… Det kræver jo så bare en rygeovn….

Dagen efter da jeg kom hjem fra job blev der målt op og der blev gravet og inden vi fik set os om var der både lavet støbekasse og støbt. En rygeovn var ved at se dagens lys…

Klar til sokkel.

Så blev sokkel og grunden klar 🙂 så skulle jeg bare finde på en smart brænder/brandkammer. Her valgte jeg at bruge to styks af de gule gasflasker som jeg skar toppene af og svejsede sammen til en stor 🙂 (pas lige på når i skærer i gasflasker. Sørg for at de er helt tomme og evt kom vand i inden i skærer)

Afgangsrør som skal støbes ind i bunden af ovnen.
montering af hængslerne til lågen inden man skærer den helt ud. Sikrer at dine hængsler hænger helt rette og ikke giver sig det mindste.
montering af pladestrimler på lågen så den slutter tæt.
lukketøj med flere reguleringmuligheder. Håndtag og så lige en rustfri laks på toppen så man ikke er i tvivl om hvad der skal ryges mest af 🙂
Klar til montering. Skal lige males i en sort varmefast maling også så spiller det .
Skelettet færdigt
Så kom der dør i også.
Rosetventiler monteret i begge sider i toppen så røgen kan reguleres og derved undgå surrøg. Termometre monteret i toppen og i døren så der er styr på varmen.
Brændkammeret færdig monteret og så blev der lige lavet plads til brændet også, så det er altid er under tag og lige ved hånden når der skal ryges.
Det ryger fint 🙂
Færdigt arbejde. Så skal der bare saltes lidt fisk og smides i ovnen så er vi igang 🙂
God Røg.

Ny BR og PR.

Efter en veloverstået klintecup valgte vi at blive en nat mere på møn for at prøve lykken endnu engang da de lovede gudevejr. Det kom vi ikke til at fortryde da vi ved middagstid fik et godt hug ude i bananen. Det var den midterste stang på riggen som fiskede i 30 fod, monteret med en Break Point xl i farven “Røde hunde” Fra Wolner Fishing som laksen valgte at tage. Den tog 760 fod i første udløb og vi var ret sikre på at det var en fejlkrogning da den gik helt “amok” derude. Mads fik stangen og fik lov til at fighte helt selv fra start til slut. Undervejs i fighten gik det op for mig at det var en rigtig stor fisk da halen på et tidspunkt lige var oppe og “vinke” engang, alt grej blev ryddet og skruen taget fra så Mads fik fuld smæk for skillingen 🙂 Efter ca 45 min kunne vi med rystende hænder og bløde knæ lande en laks på ikke mindre end 116 cm 17,4 kg og en omkreds på 72,7 cm. Det er både bådrekord og mads`s nye pr da den gl bådrekord var på 16,8 kg og mads´s pr var på 8,2 kg . Så han har mere end fordoblet sin pr 🙂 STORT TILLYKKE. Nu gælder det Bornholm og TMB. Knæk og bræk.

Et stort øjeblik for os begge .

Måske en større køleboks skal på ønskesedlen 🙂

Break Point xl i farven. Røde Hunde fra Wolner Fishing.