Ny BR og PR.

Efter en veloverstået klintecup valgte vi at blive en nat mere på møn for at prøve lykken endnu engang da de lovede gudevejr. Det kom vi ikke til at fortryde da vi ved middagstid fik et godt hug ude i bananen. Det var den midterste stang på riggen som fiskede i 30 fod, monteret med en Break Point xl i farven “Røde hunde” Fra Wolner Fishing som laksen valgte at tage. Den tog 760 fod i første udløb og vi var ret sikre på at det var en fejlkrogning da den gik helt “amok” derude. Mads fik stangen og fik lov til at fighte helt selv fra start til slut. Undervejs i fighten gik det op for mig at det var en rigtig stor fisk da halen på et tidspunkt lige var oppe og “vinke” engang, alt grej blev ryddet og skruen taget fra så Mads fik fuld smæk for skillingen 🙂 Efter ca 45 min kunne vi med rystende hænder og bløde knæ lande en laks på ikke mindre end 116 cm 17,4 kg og en omkreds på 72,7 cm. Det er både bådrekord og mads`s nye pr da den gl bådrekord var på 16,8 kg og mads´s pr var på 8,2 kg . Så han har mere end fordoblet sin pr 🙂 STORT TILLYKKE. Nu gælder det Bornholm og TMB. Knæk og bræk.

Et stort øjeblik for os begge .

Måske en større køleboks skal på ønskesedlen 🙂

Break Point xl i farven. Røde Hunde fra Wolner Fishing.

TMB 2018.

Så lykkedes det endelig !!! Jeg har i flere år haft en drøm om at komme til Trolling Master Bornholm , men der er altid kommet noget i vejen eller det har passet dårligt men i år skulle det altså være. Jeg havde snakket noget med Kristian fra Team Emilie og nok presset lidt på om ikke de ville med osv og sørme om ikke de meddelte at det kunne vi da godt 🙂 så vi fik tilmeldt os og så var det bare at vente… Vi snakkede meget sammen om TMB og på næsten alle møn turene blev der lagt planer og taktik så vi var helt klar til det gik løs. Kristian havde Per og Per med som sædvanligt og vi var som altid børnene og mig og så havde vi fået lokket Lone med også , så det blev en hel lille ferie. Dejligt .. Vi valgte at tage færgen fra Køge og til Rønne istedet for at køre helt til Ystad. Endelig blev det d 30-4-18 og vi skulle afsted alt var pakket og klart og færgen sejlede fra Køge kl 00.30 så vi skulle hjemmefra senest kl 22, så vi kunne tage det roligt på vej derop. Da kl var ca 20.30 ville jeg lige ligge vores dyner op i båden og lige tjekke det hele igen og på en eller anden måde lykkedes det mig at få ledningerne fra plus siden på mit forbrugsbatteri om foden med det resultat at jeg faldt men også fik revet næsten alle ledningerne af på batteriet 🙁 Typisk !! så fik jeg pludselig MEGET travlt med varmepistol og kabelsko og krympeplast aaargh.. Nå men kl 22.30 kørte vi mod Køge i total tåge hvor man ikke kunne se 40 m frem, men kl 00.12 tjekkede vi ind i Køge hvor Kristian og de andre holdt og ventede sammen med 20-30 andre trollingbåde.

Lige landet i Køge.

Efter lidt tid blev der åbnet op og vi blev vinket ombord. Det var noget af en oplevelse da der ikke var nogen som havde fortalt os at man skal op ad en stejl smal rampe med bil og båd. Men op kom vi og vi fandt hurtigt et par sovepladser på færgen da vi først var i havn ved 6 tiden i Rønne.

Biler og Både på plads på færgen.

Da vi landede i Rønne om morgenen var vi helt kvæstede , det var ikke meget vi havde fået sovet da stolene desværre ikke kunne ligges ned og Mads havde kartet rundt , så vi aftalte med Kristian at det bare var hurtigt til Tejn havn og få bådene i vandet og så ellers sove nogle timer. Kristian og 2 x Per havde lejet et lækkert sommerhus/lejlighed mens vi havde besluttet at sove i båden. Da vi kørte af færgen kom vi af som nogen af de første og det allerførste jeg så da vi kørte ned af den stejle rampe var et par mc betjente som havde vinket Kristian og et par stykker mere ind til siden til kontrol. Vi slap tilgengæld og kørte ind på en tank station og købte lidt morgenmad mens vi ventede på de andre. Efter nogle minutter kom de og turen gik til Tejn hvor vi hurtigt fik sat bådene i vandet. Vi var lidt spændte på rampen da rygtet sagde at det skulle være en rigtig møg rampe, men vi syntes nu begge at den var rimelig god så det gik helt smertefrit. Vi fandt et par gode pladser og snakkede om at der egentlig ikke var så proppet som vi frygtede. Vi sagde godnat da grejet var sat på båden og Kristian og 2 x Per kørte i sommerhuset mens vi røg i køjen på båden.

I kø ved rampen.

Bådene på plads.

Efter et par tiltrængte timer på øjet var det tid til at stå op og se lidt på havnen. Der var nu et leben af den anden verden og det væltede ind med mennesker og både og vi hilst på mange både gamle bekendte men også mange nye som bare kom forbi og sagde hej, det var nu meget hyggeligt. Vejret var helt perfekt høj sol og næsten ingen vind så vi slappede max af.

Hyggetrold.

Gang i havnen.

Første dagen sluttede med en tur op og se Peter Tanev i studiet og hygge med Kristian og de to Per`er 🙂

Studiet.

Konkurrencedag 1. Vi sov lidt længe og hyggede med morgenmad i båden og inden længe kom Kristian og de andre og sammen gik vi til skippermøde. Starten gik kl 12 og vi trak den lige lidt med at ryge afsted da der var noget trængsel i havne indløbet, men afsted kom vi . Det var en flot tur ud og ungerne var helt vilde da vi rundede Hammeren, Mads fablede om pirater osv på den gamle ruin man må sige fantasien fik frit løb 🙂 vi fik sat grejet og sad og nød det gode vejr da vi lod mærke til en hurtig gående båd som havde kurs lige ret på os. Da den var på siden af os blev vi kaldt op på vhf´en det var ingen ringere end fiskeri kontrollen!! he he men så har vi da prøvet det også, der var self ingen problemer og de ønskede os knæk og bræk og satte kursen ret imod Team Emilie som så også lige fik et visit af dem og der var self heller ikke noget at komme efter.

Fiskeri kontrollen og ungerne med Hammeren i baggrunden.

Vi havde efterhånden fisket et par timer uden at mærke det vilde. Mads havde fanget et par torsk men laksen ville ikke rigtig lege , Vi fandt et område hvor vandet var et par grader varmere end de andre steder vi havde prøvet og der var også nogle fine lodninger. Pludselig kom der den dejligste lyd man kan høre når man troller en knarre der gik for fuld skrald. Endelig !!! en laks havde taget på riggen i 60 fod på en Rhino flasher og en Jack Rapid den stive i farven klovn. Den tog nogle gode udløb og lavede nogle fine spring bag båden og den virkede “god” Mads havde valgt styrbords side og Ida bagbords side hvis der blev hug , men den aftale glemte de da laksen huggede og en mindre diskution kom igang om hvem der skulle tage den. Jeg trumfede igennem at det blev Lone der tog den når nu de ikke kunne finde ud af aftalerne og sådan blev det … Lone havde den fedeste fight og gjorde det hele til UG og blev belønnet med en ca 8 kgs laks 🙂 vores første “Bornholmer”

Dejlig stærk laks og den stolte fanger.

Da det jo er en meget tv præget konkurrence skal man melde ind til stævnekontoret når der er bid for at de kan nå at filme når man fighter. Det nåede de dog ikke her men de kom og lavede et fint interview med Lone og tog nogle fine billeder. Efter de havde været der sejlede vi land da der kun var en time tilbage og fiske i alligevel og så kunne vi også få en god plads igen. Vi skulle jo også til indvejning nu når der var skæl i båden.

Tv båden.

Inde på plads i havnen blev der lige taget lidt flere billeder af laksen og Lone inden turen gik op i veje teltet. Mads insisterede på at han ville bære laksen derop og hjem igen så ikke Lone skulle slæbe på den og som sagt så gjort, han bar den både derop og hjem igen alle 8,2 kg som laksen vejede. De lavede et fint indslag med os oppe i veje teltet da der stod en kamera mand og filmede os og man var da lidt stolt da vi så det senere 🙂 iøvrigt lå vi på 25 pladsen på første dagen. Det var jeg godt tilfreds med ud af 360 både.

Havne billede af laksen.

Resten af aftenen gik med hygge i båden og lige inden vi gik i seng blev jeg ringet op af TV2 som spurgte om ikke vi kunne have en kamera mand med ud på dag 2 og det var der self ingen problem i. Efter endt skippermøde på dag 2 stod Anja fra TV2 og ventede ved båden og vi fik hilst på og fik hende med om bord og så skal jeg da lige love for at Mads fik fortalt røverhistorier 🙂 desværre var det meget tåget og vi sloges lidt med nogen lang liner til laks som en erhvervsfisker havde sat på pladsen hvor vi fangede Lones laks dagen før, så vi måtte prøve lidt nyt og pludselig gik den ene sideplaner med en Break point i grøn men lige som Anja fik tændt kameraet valgte den at hoppe af desværre, hun nåede dog at filme lidt af udløbene inden den smuttede. Det blev en lang dag uden de store udbrud og dagens stunt leverede Mads i fin stil da han pludselig tog Go proen og lavede et interview med Anja , for som han sagde nu havde hun filmet os hele dagen så nu var det hans tur 🙂 Det blev en nulbon for os denne dag men det var der mange andre end os der også trak så det gik nok. Dagen sluttede med hygge hos Kristian og co.

Mads og Anja.

Dag 3 startede som de andre med skippermøde inden det gik løs. Vi ville prøve lidt anden taktik idag og sejle ned foran Hasle og sætte grejet. Det skulle vise sig at være et godt sats da jeg kun nåede at sætte tre stænger da riggen i 60 fod gik og igen var det Rhino flasher og Jack rapid den stive i farven klovn der var bud efter. Denne gang havde ungerne helt styr på aftalerne og Ida havde en fight med en 5,5 kgs laks.

Idas fine laks og vores absolut storfanger. Jack Rapid den stive.

Igen havde vi jo meldt at der var laks på og de satte kursen mod os for at få et par billeder af laksen. Jeg satte stængerne igen og denne gang nåede jeg at sætte 7 stænger da den samme stang gik igen, det var jo helt vildt !! Mads fik stangen og efter en kort fight landede han en undermåler som hurtigt fik friheden igen og et på gensyn til næste år 🙂

Mads med undermåler.

Efter besøg af TV2 båden satte vi igen stængerne og trollede rundt i området, det var efterhånden blevet helt havblik igen og vi sad bare og nød det gode vejr da min tlf ringede, det var svigerfar fra Team Blik som lige skulle have en opdatering , Mens jeg sad og fortalte at nu havde jeg fundet alt frem i farven klovn da det åbenbart kun var den de kunne lide , gik riggen for tredie gang og igen den samme rig med den samme opsætning jeg smed røret da det nu var min tur til at prøve kræfter med en Bornholmer laks. Efter en ok fight fik jeg landet en fin 6-7 kgs laks. Det var bare en godkendt dag og vi blev enige om at sejle i havn da kl igen var blevet mange og med tre laks oppe og vende idag var det vist godkendt.

Div Break point og Raptor. Min laks.

Tilbage i havnen blev jeg igen ringet op af TV2 de skulle bruge Ida i aftenens udsendelse, så jeg lovede at vi var på pletten til aftalte tid 🙂 Ida og jeg gik op i vejeteltet mens Lone og Mads hentede lidt mad til os. Efter at have vejet fisk ind gik vi tilbage til båden hvor vi mødte Carsten , som lå ved siden af os en rigtig hyggelig fyr som vi havde meget sjov med . Efter lidt god mad var det tid til at Ida skulle på scenen så vi gik op i studiet og hold da op hvor far her var stolt , da Ida stod oppe på scenen og snakkede med peter Tanev foran hele Danmark og de 200 mennesker i salen, Det var nu sejt gået af hende 🙂

Carsten der hygger . Ida på scenen.

Dag 4 idag havde vi god tid, vores plan var at fiske i samme område som igår og der var ikke så langt så det gik i vores eget tempo derom ad. På vej om mod Hammeren fik jeg en AIS alarm om et fartøj som var på kollisionskurs. Det viste sig at være vejrbilen som åbenbart også er udstyret med AIS. Det var nu meget sjovt.

Vejrbil på kollisionskurs.

Fiskeriet gik lidt trægt og der var rigtig mange både i “vores” område så der var noget at holde øje med konstant. Vi mærkede desværre ikke noget på hele dagen og da kl var ved at være mange ringede vi til stævnekontoret og sagde at vi blev på vandet da vi ikke havde noget til indvejning alligevel og så sejlede vi stille rundt inde under land og nød den storslåede natur der er ved Bornholm før vi satte næsen hjem mod havnen. Da vi kom i havn gloede vi noget der var næsten ingen både tilbage. De var næsten taget hjem allesammen. Vi mødtes lige kort med Kristian og de to gange Per og fik sagt farvel til dem da de skulle med færgen hjem idag. Da alle næsten var taget hjem fik vi en fin plads for natten.

Hygge trolde 🙂 Vores spor fra alle dagene.

Sidste dag på Bornholm.
Vi sov lidt længe og gik til bageren efter nybagt morgenbrød som vi spiste på havnen med den skønneste udsigt over Tejn havn. Da jeg mente at gasterne også skulle have lidt kultur og vi havde god tid inden færgen gik hjemad blev vi enige om at tage en tur rundt på øen . Så Mads og Ida nåede da også at kravle rundt i ruinerne på Hammers Hus. Helt perfekt ferie og det var nogle skønne dage i selskab med søde og rare mennesker og super hyggeligt selskab med Team Emilie. Det gør vi helt sikkert igen næste år.

Familiehygge.

Så var det afgang fra Tejn.

Start brik og Billede fra TV2 båden.

Stængerne er klar.

Super fedt arrangement af TV2 det er helt sikkert at vi kommer igen. Vi sluttede på en 112 plads og det er vi stolte af når nu det var første gang vi var med til TMB. Knæk og Bræk.

Lidt nyt igen !!

Tja så kom der lidt nyt lir i båden igen. Denne gang er det skærmene som blev opgraderet til lidt nyere modeller, som kan en MASSE i forhold til de gamle 🙂 jeg nåede lige at få dem monteret inden Klintecuppen så vi kunne afprøve dem der og må sige at det er noget der spiller… Vi havde en Lowrance Hook 9 siddende til ekkolod og en Garmin 720s til plotter. De er nu skiftet til en Garmin 722 og en Garmin 922xs med en GT23M-TM Transducer se det er noget der virker 🙂 igen er det Marinetorvet der har været på spil og lavet et godt tilbud…

De kan lige skimtes bag Mads 🙂

Klintecup 2018.

Så blev det tid til den første konkurrence i år nemlig klintecup fra Klintholm havn. En konkurrence vi har set frem til da det plejer at være så hyggeligt, ungerne elsker at være i båden og hygge og samtidig kunne fise rundt på havnen og kigge på trolling både og andet udstyr. Forventningerne til fiskeriet var til gengæld ikke så store i år. Vi havde et kanon fiskeri for ca tre uger siden med masser af laks i båden og det spillede bare det hele, så kom der et kraftigt blæsevejr som varede nogle dage og med det blev vandet underligt sort/grumset og fiskene blev nærmest inaktive, vi kunne sagtens se nogle fine laksebuer på loddet men de ville ikke rigtig bide selvom vi prøvede alt muligt. Vi var på møn lørdag og søndag før klintecup sammen med Team Emilie og prøve igen og det blev til to nulture, så som sagt var forventningerne ikke så høje til cuppen. Men med skulle vi !! 🙂 Vi kørte hjemmefra onsdag eftermiddag i et rigtigt blæsevejr og en vejrudsigt som lovede sne i rigelige mængder, ikke noget drømme senarie og mange af jyderne meldte også pas til konkurrencen netop pga dette. Vi valgte at holde et hurtigt pitstop i Stege ved den lokale grill da ungerne jo nærmest var ved at dø af sult… 🙂 Det passede nu meget godt da vi så ikke skulle haste op og tænde gril mm.


P pladsen i Stege.

Da vi ankom til havnen gik det meget smertefrit med at få båden i vandet og fundet en god plads for de næste par dage og hurtigt fik vi sat varme på og så skruede vi op for hyggen 🙂


Total hygge i båden.

Torsdag morgen valgte vi bare at sove længe og hygge med frisk bagt morgenbrød fra den flinke købmand ( som iøvrigt åbnede tidligt ALLE dage med friskt morgenbrød og nybrygget kaffe det sgu luksus ) tiden blev brugt på at gøre klar til fredagens fisketur samt snakke med alle mulige mennesker som kom forbi og hilste på. Det var rigtigt hyggeligt og et par nye venskaber blev også skabt. Hen på eftermiddagen gik vi op i møn trollings lokaler og blev indskrevet til konkurrencen hvor vi fik en pose med lidt info og et blink og lidt andet forskelligt. Herefter var det tilbage i båden og grille og hygge.


Grej klargøres og ungerne hygger.

Fredag morgen skippermøde kl 8 grundet vejret. Idag gik det løs vi vågnede til en stille frostklar morgen , hvor alt var frossent, båden var en stor skøjtebane men det var nu hyggeligt nok. skippermødet blev overstået og vi skulle være i havn senest kl 19.30 hvor brikken skulle hænge på sin plads.

Kl 8 gik starten og vi smuttede stille afsted ca kl 8.10 vi syntes ikke der var nogen grund til at ligge lige i start feltet det lod vi dem om som skulle RIGTIGT langt væk. Turen ud var utrolig flot, Møn tog sig rigtig godt ud fra vandsiden det så fint ud med sne på alle bakkerne.

Kursen blev sat mod et af de punkter hvor Mads og jeg havde haft godt fiskeri inden vandet blev sort, det kunne jo være at der var kommet gang i den igen. Vi fik sat grejet og så var det bare at vente. Der var pænt med fødefisk på loddet og også enkelte laksebuer så umiddelbart tegnede det godt, vand temperaturen var desværre bare ikke så høj kun omkring 1 grad så vi trollede lidt rundt efter varmere vand, det fandt vi dog aldrig den steg lidt til 1,8 grad i løbet af dagen. Efter et par timer uden den store aktivitet var der endelig en knarre der skreg derud af og kort tid efter endnu en. Dobbelthug det var perfekt 🙂 den første stang fik Ida og laksen havde taget omkring 120 fod line da den tog et hidsigt udløb og væk var den….. Det var dæleme surt. Den anden virkede noget mindre og efter lidt tid smuttede også den af.. Det var næsten ikke til at bære. Vi drejede hurtigt rundt og gik tilbage i samme spor dog uden resultat. Vi blev i området og lavede alt fra cirkler til otte taller osv og pludselig gik der en stang igen. Det var samme stang der lige havde været laks på og som var monteret med et Break point mag i guldfarven med prikker og 25 gr bly foran og på sideplaneren. Det var ikke nogen kæmpe fisk men det viste sig at være en havørred på 47 cm som Ida fightede i fin stil. Klokken var efterhånden ved at være mange og vi besluttede at tage en sidste runde og så hive klumperne og sejle i land, da vi drejede stille rundt blev vandet pludseligt helt blegt foran båden og en kæmpe bræmme af ålegræs kom til syne, vi kunne intet gøre vi sad nærmest fast jeg måtte tage skruen fra da motoren dårligt kunne tygge sig vej igennem bæltet, vi fik med meget besvær bjærget det meste af grejet og pakket sammen og kursen blev sat mod havnen. På vej ind kaldte Baunen op til os da de kunne se vi var nogen af de sidste ude og spurgte om vi kunne se nogen af de andre på AIS`n da de ikke kunne se dem mere på deres. Det bekræftede vi at vi kunne og så gik vi i havn.Vi var i havn ca kl 19 og var så heldige at vi fik samme plads som de andre dage, så vi fik hurtigt sat fendere og varme på og gik op med vores brik og Ida´s fisk som jo skulle vejes ind. Brikken kom på plads mens Ida gik over med sin fisk. Hun kom dog noget slukøret tilbage da hun var blevet afvist med begrundelsen at de mente den var for lille. Da vi kom tilbage til båden blev reglerne lige læst og her stod der at havørred skulle være 45 cm altså var den stor nok….Det var ikke nogen præmie fisk så vi gjorde ikke mere ud af det men det var da lidt underligt at se på listen at der kun var vejet 11 havørreder ind og den mindste 0,8 kg altså mindre end Ida´s. Vi hyggede igen i båden og vi havde selskab af Thorben fra Østofte som havde taget turen til Klintholm for at hilse på os, Det var super hyggeligt og så havde han taget lidt af sit gode øl med det gjorde det bestemt ikke mindre hyggeligt 🙂 Thorben brygger selv sine øl og specielt den ene som hedder Rødhætte er jeg helt vild med.

Lørdag var der igen skippermøde kl 8 hvor de klogt nok besluttede at vi ikke kom på vandet. to cifrede sek/m hele dagen fra Ø det skal man ikke ud i 🙂 der ville være præmie overrækkelse kl 12 så vi gik tilbage i båden og fik lidt morgenmad mens vi så på at folk begyndte at tage både op, der var lidt panik til tider og der var også nogle enkelte som ikke rigtig vidste hvordan man burde begå sig på rampen og blandt andre i det hele taget. Efter morgenbrødet gik vi en tur op til åbent skib på Baunen. Det var super spændende og jeg må sige de tog godt imod os , inden vi var kommet ombord var der allerede en som havde taget Ida og Mads med op på broen og vi kunne tage lidt billeder af det 🙂 vi fik en rigtig fin fremvisning og på et tidspunkt fik jeg sagt lidt i sjov at nu manglede vi jo bare at hive oliepinden på motoren så havde vi prøvet det hele og sørme om ikke vi kom med i maskin rummet og Mads fik lov at hive oliepinden. Han fik så også sit livs chok da han fik besked på at holde en knap inde med venstre hånd og så dreje nøglen med højre. Han havde ikke luret at han fik lov at starte motoren og hoppede da også en lille meter op i luften da motoren tørnede nogle omgange 🙂 🙂 Total fed afslutning på dagen og han har ikke snakket om andet siden. Herefter valgte vi at gå tilbage og tage båden op og køre hjem, vi droppede præmie overrækkelsen da Lone var blevet dårlig desværre. Tak for denne gang til Klintecup vi ses helt sikkert igen næste år. Knæk og Bræk.


Mads i chok 🙂