DM i fladfisk 2016.

Traditionen tro var vi selvfølgelig med til DM i fladfisk 2016. I år havde vi svigerfar Bjarne fra team Blik med som gast, da Lone desværre stadig døjer meget med sin nakke og hovedpine og derfor ikke kan sejle med os andre.
Vi satte båden i vandet lørdag morgen, fandt et par gode p pladser og fik hentet vores orme hos Erik Johansen fra m/s Hanne. Derefter så vi starten inde fra havnen som vi plejer. Vores plan var at prøve en lille knold lidt sydpå hvor jeg havde noget godt fiskeri sidste år og ja sidste år!! i år har vi ikke haft en eneste dag efter de flade , da opstarten af det nye jagt har taget alt min tid, så i år var vi helt på bar bund og rygterne gik på havnen, at fiskeriet slet ikke var som det plejede. Ikke lige hvad vi havde håbet på at høre 🙂 men afsted gik det efter den store skare af både var røget afsted. Vel fremme på knolden (som vi havde helt for os selv ) gik fiskeriet forrygende. Vi fik både skrubber og isinger og også nogle pæne rødspætter så vi kunne bestemt ikke klage over noget, det skulle da lige være ,da vi hørte på vhf at Thomas stoffer havde fanget en pighvar på hele 2,5 kg. Da tog vi beslutningen om, at vi ikke ville bruge tid på at fiske efter hvar ,da sandsynligheden for at slå den var ikke eksisterende. Så hellere bruge tiden på at fange en stor ising eller skrubbe. På første dagen (lørdag) fangede vi lige over 100 flade og vi fik alle 4 indvejet både ising skrubbe og rødspætte så det var rigtig fint 🙂 Mads havde som sædvanligt fanget de største og lå på en foreløbig 3 plads i junior rækken. det var flot og det blev spændende om han kunne holde den søndag også. Jeg havde mit nye Go Pro 4 med i år og havde (troede jeg) optaget en masse lørdag men skæbnen ville at sd kortet var defekt og altså ingen optagelser fra lørdag i år 🙁 heldigvis opdagede jeg det til søndag og fik hentet reserve kortet i bilen.Vi snakkede med flere inde på havnen, som mente at det var det dårligste fiskeri de nogensinde havde oplevet, der var endda nogen som ikke havde fanget en eneste fisk på hele dagen!!! total uforståeligt for os, da vi nærmest havde væltet os i fisk og jeg fik vist givet en position eller to til de uheldige som de kunne bruge søndag. Vi gik til køjs omkring kl 22,30 da vi jo skulle tidligt op. Jeg sov i båden med Ida og Mads mens Bjarne smuttede op i sin bil og sov der, jeg havde taget varme blæseren med nærmest for en sikkerheds skyld (gider ikke fryse) og havde da også sat den på det laveste den kunne køre og så faldt vi ellers i søvn. Kl 02,30 vågnede jeg fuldstændig gennemsvedt og troede nærmest at der var ild i båden, dog viste det sig at det såmænd bare var Mads, der havde syntes der var lidt små koldt og derfor havde stillet blæseren op på max og så lukket døren til. Pyyyha gætter på der ca var 48 grader varmt i kabinen så vi frøs ikke i år He He 🙂 Søndag morgen var vi tidligt oppe og hurtigt i tøjet og kunne sidde og nyde morgenkaffen og en ostemad imens havnen vågnede stille og roligt. Skippermødet blev overstået og starten gik, igen så vi starten fra havnen inden vi begav os afsted til knolden ,som skulle stå for skud igen idag da vi idag ville fiske til gryden og samtidig se om vi kunne forbedre vores fisk fra om lørdagen af. Jeg tror måske at dem som fik vores position om lørdagen, havde valgt at dele den videre, ihvertfald lå der nu ca 20 både omkring knolden og fiskede på livet løs 🙂 Vi kiggede lidt på gps og lidt på søkort og fandt så endnu en lille knold på ca 9 m vand ,udenom var der op til 13 m vand så den mindede meget om den vi fiskede på lørdag. Dagen startede som lørdagen der var knald på og det var virkelig nogen fine fisk, vi fik i kassen. Desværre var de dog ikke i vinder str, men fine spisefisk. Ida fik forbedret sin ising og rødspætte så det var fint nok, Mads fangede en ising som vejede nøjagtig det samme lige på gram som dagen før . Det burde have udløst en præmie i sig selv 🙂 ret usandsynligt men sandt. Vi havde ikke mindre end 96 rigtig pæne fladfisk med hjem som blev til 7,2 kg rene fileter, det var sgu godkendt.
ffff1ff2
Da vi kom i havn stod Lone og det meste af familien og tog imod os det er blevet en rigtig hyggelig tradition også for dem at komme om søndagen og se os komme i havn og se præmieoverrækkelsen.I år blev Ida nr 8 og Mads blev nr 5 og de vandt begge nogle rigtig fine præmier, som i år var sponceret af Honda shoppen. Tak til Onsevig havn for endnu en hyggelig og gennemført weekend og vi ses helt sikkert til DM 2017.
ff3ff4ff5ff6ff7

DM i fladfisk 2015.

Så blev det endelig tid til DM i fladfisk. Det er simpelthen årets højdepunkt. Selv om vi i år manglede en hel del af vores følgesvende. Team Big Bandit har solgt skibet og Team Emilie var forhindret, da en større fødselsdag står for døren (skipperen bliver 40 år) 🙂 glæder os til festen 😉 .

vi valgte først at køre lørdag morgen i år da vi lige skulle se vejret lidt an pga Lones dårlige nakke, hun kan jo af gode grunde ikke sådan lige springe rundt eller ligge og bumpe rundt i en båd hele natten som os andre. Med en vejrudsigt der sagde blæsevejr, blev det til at børnene og jeg kørte selv og så ville Lone støde til os om eftermiddagen når vi var i havn igen. På trods af at vi først landede i Onsevig kl 6.34 gik det mere end nemt med at sætte båden i vandet, så det var en ren formsag. folk var flinke og søde og der var både p.plads til bil og trailer. Der er styr på sagerne 🙂 vi valgte at se starten inde fra molen sammen med en del andre ,der havde fået samme ide, det er skægt nok når man ligger derude og starten går, men omvendt så bumper det en hel del og når nu jeg var selv med ungerne, valgte vi altså at se det fra land istedet.

dm1

Så er vi KLAR. 🙂

vi valgte at sejle til Tranekær og starte med at fiske efter pighvar. Det var ikke nemt fiskeri vi drev lige til den gode side, men der kom dog fisk ombord. Desværre ingen pighvar men Mads fangede en pæn rødspætte og Ida og jeg fik nogle mindre isinger, mens vi lå og drøftede om vi skulle sejle til Lolland siden og fange skrubber eller blive og prøve mere efter pighvar, kom der sgu en lille to personers gummibåd med en 4 hk motor sejlende lige forbi os og begyndte at fiske længere henne 🙂 det havde vi ikke lige set komme, men ok alt er jo relativt. Vi besluttede os for at sejle tilbage og fiske skrubber , vi havde alligevel spildt 3 timer på de pighvar så nu skulle der ske noget . Turen tilbage var godt nok streng. Vinden var tiltaget en hel del og søen havde virkelig rejst sig og med S/Ø vind er det altså lige i snotten hjem fra Tranekær , men det gik og ungerne beviste endnu engang at de altså er nogle små seje søfolk 😉 tilbage på vores kendte pladser gik det nu noget bedre og fiskene strømmede op i båden. Desværre manglede de noget størrelse, men vi fik da fanget nogle pæne fisk som kunne indvejes. Da kl blev henad 16 valgte vi at stikke snuden ind i havn og finde os en plads til natten, vi var heldige og fik faktisk vores stamplads . Hurtigt ind og få vejet vores fisk ind og vi blev hurtigt klar over at vi nok ikke lå lige på første pladsen 🙂 der var fanget rigtig mange pæne og store fisk. Vi fik startet grillen op og smidt nogle dejlige bøffer på, det var bare skønt med noget god mad oven på sådan en hel dags fiskeri og rigtig hyggeligt at sidde blandt alle de andre og høre røverhistorier 🙂 søndag morgen var det bare rigtig møgvejr det stod ned i stænger og det var bare øv, Ida var blevet dårlig om natten og havde kastet op så hun ville ikke med på vandet i dag , det var fuldt forståeligt så Mads og jeg tog selv ud for fiske skulle vi 🙂

dm2

Det var en noget våd fornøjelse men stadig en fornøjelse . Fisk fangede vi faktisk også og inden vi fik set os om var det tid til at finde havnen igen. Tilbage i havnen mødtes vi med Lone og Ida og Ulla som også var blevet i land idag, da den hårde tur hjem igår også havde sat sine spor hos Ulla. Vi gik en tur op i teltet hvor vi fik en moleøl og vand og en pølse til at få varmen på inden der var præmie overrækkelse og kåring af vinderen. De startede med juniorerne og dem var der 8 af og der var præmie til alle så det var fint. Ida blev nr 7 og Mads blev nr 6 så han fik en ordentlig debut til DM og har proklameret at han er med igen næste år, dog som vinder næste år 😉

dm3dm4

Traditionen tro blev vi i havnen en nat mere. Hvor vi fik besøg af Jimi og Heidi Magne og Sonny som blev og grillede og hyggede med os. Rigtig hyggeligt 🙂 Lone kørte hjem og sove og ungerne og jeg hoppede i båden og faldt hurtigt i søvn, godt brugte. Uret ringede kl 7.30 og jeg var lige ude og kigge på vejret, men da det stadig blæste, hoppede jeg hurtigt tilbage i kabinen og nappede en time mere på skjoldet 🙂 vi ville have været ude og fiske idag også men det var nu også meget hyggeligt, bare at dulre rundt nede på havnen og se de sidste både blive taget op og køre afsted.

klister1

Sidste båd i vandet.

Stor tak til Onsevig havn og alle de frivillige som gør det muligt at afholde sådan et gennemført arrangement. Det er vi glade for og vi ses helt sikkert i 2016. knæk og bræk.

 

Fladfisk/Makrel tur d 9-8-15.

Havde fået tudet ørerne fulde af begge unger, om hvor uretfærdigt det havde været, at de ikke var med på sidste tur. Hvor vi fangede de mange makreller det var tæt på der opstod mytteri 🙂 så på trods af at det var første skoledag for dem begge, om mandagen og at de gerne skulle være friske. Forbarmede jeg mig over dem og fik rigget båden til. En hurtig opringning til Martin fra team cannabis og Bjarne fra team blik  og så var de begge klar på en tur. Martin havde ungerne Jessica og Daniel med og Bjarne tog den alene idag (passede fint , så havde jeg kørelejlighed til en af ungerne) Jeg fik fat i Erik fra m/s Hanne og en aftale om orm på kajen kom i hus. Altid super betjening fra Eriks side. Bådene i vandet og afsted i næsten havblik 🙂 fremme på pladsen kunne vi godt se at vores fantastiske makreltur sidst, havde sat sine spor. Ikke mindre end 11 både lå og fiskede efter makreller og der var ikke sådan rigtig plads til os, så vi valgte at gå lidt mere syd på til en lille knold, hvor vi tidligere har haft godt fiskeri. Idag var ingen undtagelse der var virkelig mange rigtig pæne skrubber og ungerne hyggede sig virkelig, vi havde lagt os således at ungerne kunne snakke og fjolle på tværs af bådene og de voksne kunne snakke og hygge. Helt perfekt.

                                                                    

 

 

 

idamads1

Hygge !!!

Efter noget tid kunne vi se at en del af bådene sejlede fra pladsen. Så enten havde de fanget mange eller ingen. Vi valgte at sejle op til den plet jeg havde markeret sidst. Et blink med forfang blev sendt mod bunden det hele begyndte at sitre og bum. 3 makreller sad på forfanget. Det startede jo rigtig godt og forventningerne blev lige skruet op under skyerne 🙂 desværre var det nok bare held for der gik faktisk næsten en time før næste makrel valgte at bide på. Tilgengæld var størrelsen rigtig god lige omkring 700-800 gr. Vi fik en enkelt makrel mere og jeg kunne godt høre på ungerne at det var ved at være tid til at sejle hjem.

 

makrel2makrel3

Da vi kom på havnen fandt ungerne ders krabbe fiskestænger frem , som er blevet til standard udstyr i båden, og fik sat en reje på som madding, så de fiskede krabber, alt imens vi fik taget bådene op og rigget af. En kanon hyggelig dag i godt selskab.

Fladfisketur 5-8-2015.

Havde aftalt med Martin fra team cannabis og Bjarne fra team Blik, at vi skulle på en eftermiddagstur efter fladfisk, oven på det gode fiskeri Mads og jeg havde igår. Mads syntes ikke rigtigt at lysten var der. Han fik vist også styret sin lyst igår 🙂 så jeg ringede til Emil og spurgte om han var frisk ( skal lige siges at Emil indtil igår, kun havde fanget 2 skrubber i hele sit liv ) selvfølgelig var han klar og lidt til. Jeg skyndte mig hjem fra job og fik hentet Emil, vi skulle lige ind forbi Erik i Nørreballe og hente orme og kl blev 16.30 inden vi fik sat båden i vandet. Team Blik og Team Cannabis var lige smuttet afsted da vi ankom, så de lå ude på pladsen og ventede på os, da vi jo havde ormene. Der var næsten ingen strøm så vi drev stort set ikke og fiskeriet gik noget trægt. Tilgengæld var det gudevejr, havblik og højt solskin det var næsten for varmt at ligge derude , efterhånden som tiden gik tiltog strømmen lidt og der begyndte at komme godt gang i fiskeriet. Emil fik nogle pæne skrubber og var helt oppe og ringe 🙂

flad12

 

på et tidspunkt er der noget der hugger min agn, mens jeg er ved at fire mod bunden. Det er noget der virkelig tager ved og så slipper det uden vi nåede at se hvad det var. Jeg lurede lidt på loddet og kunne se nogle små klatter af et eller andet og så prøvede jeg at rigge en stang til med makrelforfang. Første kast og alt gik amok 3 store fede makreller huggede  på og gav den fedeste fight længe. Det var så fedt 🙂 vi fik hurtigt rigget en stang mere til, så Emil også kunne være med. Herefter havde vi det vildeste fiskeri jeg har haft længe. På godt to timer fangede vi ikke mindre end 95 makreller 8 sild en enkelt tobis en kutling og mistede en hornfisk plus at vi havde 35 skrubber i kassen også. Tror nu nok at Emil fik en på opleveren 🙂

makrelmakrel1

Så er der fisk i Ørnvik`n. 🙂

Fladfisketur 4-8-2015.

Mads havde i nogen dage gået og fablet om at han altså havde sådan en lyst til at fange fladfisk 🙂 han har gået rundt ude i haven og leget med en gammel fiskestang for ihh hvor han altså havde lyst til fladfisk. He He 🙂 nå men jeg forbarmede mig over den” stakkels” dreng og pakkede båden med alt vores fiskegrej. Det havde vi jo self lige taget ud, da vi lige har været nogle dage på Femø til jazz og skulle overnatte i båden. Hvilket iøvrigt igen var en succes. I år havde vi min lillebror Sofus og hans kæreste Matilde med samt min kollega Kenneth. Så det var hygge på højt plan , vejret var fantastisk og der var fuldstændigt havblik . Som sædvanlig var man lidt tung i hovedet dagen derpå, så jeg diskede op med bacon pølser og scramble æg alt self lavet på grillen 🙂

jazzjazz1

Hygge på Havnen.

Efter endt brunch pakkede vi os sammen og sejlede hjemad . Det var en skøn tur på helt fladt vand. Da vi landede hjemme i indkørslen ringede Ida, som sammen med Mads havde været på weekend hos min kære faster Inger og onkel Kurt. Ida og Mads havde sådan lyst til at komme ud og sejle og bade og da jeg jo er nem at lokke når det gælder en tur på vandet, skyndte jeg mig at tømme båden for dyner osv og satte kursen tilbage til Blans havn (34 km hjemmefra ) Lone var helt færdig så hun blev hjemme og pakkede vores ting ud mens ungerne og mig sejlede en tur til Askø og badede 🙂

askoasko1

Hygge på Askø.

Nå men Mads og jeg fik pakket vores ting i båden og kørte til Onsevig og satte båden i vandet nu skulle slaget stå med de fladfisk, jeg havde aftalt med Erik fra m/s Hanne at vi kunne sejle forbi ham og hente orme , de lå allerede derude og havde godt fiskeri. Erik er altid flink til at vi kan lave de aftaler og bare ringe og har han orme med, kan man bare komme forbi og købe det er ren luksus 🙂 der var lidt knolde på vandet idag og det blæste noget men min lille gast tog det pænt og vi havde det rigtigt hyggeligt vi fiskede i godt 3 timer og vi havde vel omkring 70-100 flade oppe og vende skibet. Der var virkelig gang i dem idag . Dagens resultat blev 36 pæne flade og en enkelt hornfisk med hjem. Mads fangede hornfisken igen på bunden med sit skrubbe forfang. Vi havde nogle rigtig pæne skrubber oppe og vende som pænt blev genudsat da der jo er DM i fladfisk lige om lidt og der har vi nok mere brug for dem og spisemæssigt syntes jeg de bliver for grove.

flad11.